Når jeg behandler hesten , ser jeg altid på hoven. Den viser så meget omkring vores hest, og jeg er blevet mere og mere nysgerrig på selve hoven. Det ved jer at flere af jer også er.
Derfor er jeg glad for at kunne præsentere Pernille som er hov trimmer og den sejeste mest inspirerende NØRD jeg kender.
Hun kommer her og deler ud af hendes viden i en serie af 3 gange med forskellige temaer.
Den første er;
Hoven- hestens fundament.
- [ ] Hovens rolle i bevægeapparatet
- [ ] Konsekvenser af ubalancer i hoven
- [ ] Sener, ligamenter og indre strukturer som påvirkes af beskæring
- [ ] Hovmekanisme, bevægelsen som skaber liv
- [ ] Balance og slid - det individuelle fokus
- [ ] Forebyggelse og sammenspil
Hvem er Pernille?
jeg hedder Pernille
Jeg brænder for at skabe velfungerende barfodsheste.
For mig handler det ikke kun om at beskære en hov – men om at skabe balance, stærk hornkvalitet, sunde stråler og en velfungerende hovmekanisme, som er helt afgørende for et bevægeapparat i topform.
Min rejse begyndte med mine egne heste.
De stod skævt på benene, kæmpede med knælåsninger, såle knusninger og havde ømme, spændte kroppe. Når jeg spurgte min daværende fagperson om hvorfor hovene så ud som de gjorde, mødte jeg enten irritation eller tavshed.
Det var ikke nok for mig.
Jeg besluttede mig for at lære alt, hvad jeg kunne om hove – så jeg kunne hjælpe mine egne heste.
Jeg har siden læst i både Tyskland, England og USA for at få en bred og grundig forståelse af hovens opbygning og funktion.
Og jeg blev fuldstændig opslugt – jo mere jeg lærte, jo mere spændende blev hoven for mig.
Og jeg må nok tilstå, jeg bliver ved med at blive på skolebænken, og forholde mig nysgerrigt til hovens mange aspekter.
I dag beskærer jeg med fokus på hele hesten – ikke bare hoven. Jeg arbejder for sunde hove, sunde heste og glade ejere.
Ud over min interesse for Hove, har jeg studeret de vilde heste i Australien kaldet brumbies. Både for at lære om den vilde hests adfærd, Hove og levevilkår.
Jeg har også været med til at indfange og tilride dem.
Så har jeg været i stalden hos Bent Branderup og på skolen for akademisk ridekunst. Og rejst rundt for at møde nogle af mine største idoler inden for heste.
Alexander nevzorov, marijke de jong, Buck Brannaman for at nævne nogen af dem.
Der ud over er jeg uddannet veterinær ernærings terapeut til heste.
Pris pr deltager 300 kr. på 28254904
Prisen er inkl let forplejning