Mød den sydafrikanske aktivist, Nonhle Mbuthuma, der er medstifter og frontfigur i Amadiba Crisis Committee.
Over hele verden kæmper mennesker mod en udvikling, der ikke kommer dem selv til gavn, men udelukkende tilgodeser store transnationale virksomheder. Mennesker og lokalsamfund siger nej til den udvikling, man forsøger at påtvinge dem.
Amadibaernes kamp mod store transnationale selskaber har skabt stor opmærksomhed både i Sydafrika, men i lige så høj grad hos andre med de samme udfordringer. Amadibaernes langvarige kamp mod selskaberne, der med deres olie-, gas- og mineprojekter truer livsgrundlaget for de 50.000 mennesker, som lever af deres jord og hav langs Sydafrikas østkyst. Her lever mennesker i tæt forbindelse med naturen – og beskytter de ressourcer, der findes både på land og i havet.
Amadibaerne har sagt nej til en udvikling, der ikke gavner deres lokalsamfund, men udelukkende kapitalinteresser langt fra, hvor de lever. De spørger med rette: Udvikling for hvem?
Kan vi lære noget i den danske klimakamp af Amadibaerne? Det tror Nonhle Mbuthuma, der er medstifter og frontfigur i Amadiba Crisis Committee, en bevægelse der siden 2007 har stået i spidsen for protesterne mod mineselskabet Mineral Commodities Limited (MRC) og Shells søgen efter olie og gas langs Sydafrikas østkyst.
Global Aktion har i mange år samarbejdet med Amadiba Crisis Committee og vil med dette besøg prøve at gøre de lokale kampe i det globale Syd – og de store menneskelige omkostninger, disse kampe medfører – mere kendt i klimakredse i Danmark.
Nonhle Mbuthuma er filmaktuel i dokumentaren “2-0 til de små”, der aktuelt kan ses på TV2:
https://www.tv2kosmopol.dk/vi-anbefaler/10/2-0-til-de-smaa
Citater af Nonhle Mbuthuma:
“Det at have bodyguards var i starten traumatisk. Jeg plejede at være et frit menneske. Nu må jeg ændre den måde, jeg lever på.”
“Havet og vi, der bor her, er forbundet. Intet kan ske i havet uden at konsultere os. Havet er en del af vores spiritualitet, vores kultur og vores lokale økonomi.”
“Vi tog Shell i retten… Vi prøvede at tale med dem, men de ville ikke lytte. De sagde, de havde konsulteret traditionelle ledere. Men ledere er ikke fællesskabet, og fællesskabet er ikke lederne.”
“Retten til at sige nej er også retten til at sige ja. For hvis det altid er de store selskaber, der bestemmer, hvad der er godt for os, så er det ikke rigtigt.”
“Vi spiser mad. Vi spiser kartofler. Vi spiser søde kartofler. Vi spiser grøntsager, som vi dyrker her. Hvis du sagde, at vi skal give dette land væk for titanium, hvad skal vi så spise?”
You may also like the following events from Global Aktion:
