PLAKATDAG
Vi hænger plakater op lørdag d. 25. oktober fra kl. 12.00. Vi mødes to forskellige steder kl. 09.00 - enten på Bergthorasgade 15, 2300 København S. (primært ungradikale), som er Radikal Ungdoms lokaler eller på Hvedevej 39, 2700 Brønshøj, som er hjemme hos mine forældre (primært team familie og venner).
Herfra er der kaffe, morgenbrød og brief om regler, rammer, og hvor vi skal hen. Herefter får man en plakatrute to og to eller tre og tre, hvorefter man bliver sendt ud, så vi er klar fra kl. 12.00, hvor man må hænge dem op. Vi hænger op til, at vi ikke har flere plakater.
Det er ca. 500 gange Jakobs ansigt, som vi skal have op og hænge, så det burde gå relativt tjept, hvorfor vi også har lidt fælles radikale plakater og regionsrådsplakater.
Når vi er færdige, så kan man hjælpe til på Frederiksberg, til i Regionen eller tage ind til Hovedstadens Radikale Venstre på Kompagnistræde 22, hvor man kan få nye forsyninger og en ny rute. Det er også her, at vi alle mødes til en øl og pizza, når vi er færdige ud på eftermiddagen med alle kandidater.
I må meget gerne melde jer til, hvis I kan komme med en kommentar på Facebookopslaget eller en besked til Jakob, Mikkel eller Madeleine, så vi ved, hvor mange vi bliver. Her må I gerne skrive, om I primært vil være Brønshøj-baseret, Bergthorasgade-baseret eller om I er græsk-katolske (så fordeler vi, så det passer).
TL;DR: Program
09.00; Morgenmad og kaffe på Bergthorasgade 15 eller Hvedevej 39
09.30; Fælles brief om regler, ruter og rammer
10.15-10.30; Afgang til ophængningsstedet
11.00-11.30; Klar til ophængning
12.00; Plakaterne må sættes op
18.00; Pizza, sodavand og øl på Kompagnistræde 22