215 kr. i forsalg / 235 kr. i døren
Døre kl. 19 / show kl. 20
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Som undertitlen ’2 Punks And a Tape Machine’ mere end antyder, så er dette også filosofien bag Twin Noir – en tysk duo bestående af de to medlemmer Cody Barcelona (vokal, guitar, programmering) og Ian Volt (vokal, bas) – som er artister i ordets egentlige forstand: Deres selverklærede mål er intet mindre end at erobre hele den civiliserede verden med deres satirisk/dadaistiske men altid technoide/melodiøse lyd.
Som det vil være ægte hardcore Depeche Mode fans bekendt, så var den 5. deltager på scenen i deres formative år intet mindre end en spolebåndoptager. Dette fortidige relikvie har Cody & Ian taget til sig i teknologiens absolutte tidsalder, hvor musikken sagtens kan ligge på en harddisk på størrelse med en pakke cigaretter, og som hos Depeche Mode er også spolebåndoptageren således Twin Noirs reelle tredje medlem. Herudover bidrager guitar, bas og flerstemmigt vokalarbejde til at brede duoens lydbillede ud på livescenen.
Deres lyd er en slags Berlin Club Punk, hvor new wave guitarlyd med klare referencer til Blondie, Joy Division, Blancmange, Devo, New Order, U2 samt en baslyd delvist inspireret af Peter Hooks særegne spillestil fra netop Joy Division, New Order, Revenge og ikke mindst Monaco lægger stemningen. Læg hertil programmerede beats og keyboards, samt tyske tekster og du har lyden af Twin Noir som Cody & Ian ønsker den skal lyde og præsenteres for folket. Selveste punkguden over dem alle, Iggy Pop, har jævnligt playlistet Twin Noirs tracks ”Destruction” & ”Panik” på sit ugentlige søndagsprogram på BBC Radio 6, og duoen slap i efteråret 2024 deres andet album ”2 Punks And A Tape Machine – Chapter II” – de har endda hintet at der kan være et nyt album klar til efteråret…
You may also like the following events from BETA2300:
Also check out other
Music events in Copenhagen ,
Entertainment events in Copenhagen .