Sidste sæson blev vi mildest talt overvældet over den varme velkomst og opbakning som Rytme United fik med på vejen. Tak for det!
Vi har haft en fest, nydt hver enkelt træning i godt selskab og med højt humør - så det vil vi naturligvis forsøge at gentage igen i den kommende sæson. Skal du være en del af Rytme United? - så læs med her og bliv klogere på hvad Rytme United er for en størrelse og koncept.
HOLDBESKRIVELSE:
Rytme United er et hold, der ønsker at ramme så bredt som muligt og give mulighed for at gå til gymnastik, have det sjovt, udvikle sig og dygtiggøre sig, uden udtagelse!
Der er plads til alle. Uanset alder, køn og niveau. Vi er et hold og et fællesskab hvis styrke ligger i vores forskellighed, med den fællesnævner, at vi elsker at bevæge os i gymnastikkens tegn – at vi kan spille hinanden bedre, lade os inspirere af hinanden og give hinanden lyst til og mod på at udvikle os og lære nyt. Hvis du kan se dig selv være en del af og bidrage til et sådant træningsrum, ved at prioritere de ugentlige træninger, hvor vi tilsammen skaber det fedeste træningsrum - så glæder vi os til at se dig!
KAN DU GENKENDE DIG SELV I NOGET AF DET FØLGENDE:
- Du ønsker at gå på et hold uden udtagelse og uden opvisning som det primære fokus.
- Du ønsker et sted hvor du kan gå til gymnastik med dine venner og få nye venner
- Du vil gerne starte til gymnastik igen, og har ledt efter et hold med fokus på den ugentlige træning og på at dyrke sin hobby med sine kammerater
- Du har lige gået på efterskole og vil gerne fortsætte med at lave gymnastik.
- Du går allerede til gymnastik, men ønsker et træningssupplement til at dygtiggøre dig og fortsætte din gymnastiske udvikling, uden en overfyldt opvisningskalender.
- Eller en helt anden årsag til at du gerne vil gå til gymnastik og være en del af et fællesskab heromkring.
Rytme United ønsker lige præcis at være tilbuddet og muligheden for dig, der gerne vil lave gymnastik og bevægelse i samspil med og i fællesskab med andre. Holdet er for dig, der elsker at bevæge dig, være fælles om gymnastikken og gerne vil udfordres og udvikle dig.
Holdet træner én gang om ugen, tirsdage, og har fokus på den ugentlige træning. Der vil ikke være udtagelse, og vi forventer at holdet kan deltage i få opvisninger med indslag baseret på træningsmateriale. Derfor vil der heller ikke være udgifter forbundet med opvisningstøj.
PRØVETRÆNINGER OG TILMELDING:
Der vil være 2 åbne prøvetræninger inden endelig tilmelding – så hvis du er det mindste nysgerrig efter at se, hvad Rytme United er for en størrelse, så kom og prøv det af! Prøvetræningerne finder sted d. 2. og 9. september. Holdet vil begynde træninger fra d. 16. september.
LINK FOR TILMELDING TIL PRØVETRÆNING:
https://www.conventus.dk/dataudv/www/new_tilmelding.php?foreningsid=4498&gruppe=1003845&skjul_nyt_medlem=0&skjul_allerede_medlem=0&sprog=da
TILMELDING TIL HOLDET: Tilmeldingen åbner efter prøvetræningerne har fundet sted.
Træningssted: Sluseholmen Skole, Ved Stigbordene 26, 2450 København
Træningstid: Tirsdage kl. 18.15-19.45
Aldersgrænse: 16+ (årgang 2008)
INSTRUKTØRER: Emilie Frost & Anna Engell
Dit kommende instruktørteam har tilsammen en erfaringsrygsæk, der rækker højt og bredt inden for rytme og bevægelse. De har tilsammen undervist på tre forskellige gymnastikefterskoler samt på diverse udtagede rytme- og mixhold rundt i landet. Deres egne erfaringer med træning og opvisninger har fundet sted på mange forskellige rytme- og dansegulve, som er med til at skabe den fede rytmetræning på United.
Dine instruktører trækker på undervisnings- og træningserfaring fra bl.a. PI, SG og AGF Elitepiger, DGI Fyns, Storkøbenhavns og Østjyllands rephold, DGI Verdensholdet, Ollerups Elitehold, Ollerup Dance Projects, PI og SG dans, Danseuddannelsen ved Sara Gaardbo, Lilleholdet og Stevns Elite.
Oveni i hatten vil der også være mulighed for besøg af gæsteinstruktører i løbet af sæsonen.
Also check out other Festivals in Copenhagen , Sports events in Copenhagen .