SMK Akademiet – Ind i surrealismen, 3 September | Event in Copenhagen  | AllEvents

SMK Akademiet – Ind i surrealismen

SMK - Statens Museum for Kunst

Highlights

Wed, 03 Sep, 2025 at 11:00 am

1.3 hours

Sølvgade 48-50, 1307 Copenhagen, Denmark

Advertisement

Date & Location

Wed, 03 Sep, 2025 at 11:00 am to 12:15 pm (CEST)

Sølvgade 48-50, 1307 Copenhagen

Sølvgade 48, 1307 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark

Save location for easier access

Only get lost while having fun, not on the road!

About the event

SMK Akademiet – Ind i surrealismen
Foredragsrække, efterår 2025


Kom med ind i surrealismens verden og bliv klogere på de særlige metoder, som kunstnerne sammen udviklede i 1920’erne og 30’erne for at frisætte sindet og kunsten. Surrealisterne brugte tegningen som et medie til at udforske, udstille og ikke mindst udfordre den kunstneriske skabelsesproces: Processen og skabelsen blev selve værket. De opfandt foldetegningen og automattegningen. De kreerede kollektive collager af fundne udklip, som skabte uventede og overrumplende betydninger. Og de lod sig inspirere af mekanikken i maskiner og planter, der producerer og gror autonomt. I løbet af foredragsrækken får du en forståelse for, hvad surrealismen var for en strømning, hvem der deltog i den banebrydende bevægelse, og hvordan de frisatte sig selv og hinanden ved at slippe kontrollen over deres eget arbejde og sammen tegne sig frem til nye kunstformer og erkendelser.


Bemærk: Det er muligt at deltage i foredragene ved fysisk fremmøde på museet eller via online deltagelse.


Top-billede: Wilhelm Freddie, Surrealistisk landskab med sommerfugl, 1941, SMK. © Wilhelm Freddie / VISDA.


Program:

Surrealismens tegning

Onsdag 3. september: Thomas Lederballe, overinspektør og seniorforsker, SMK

Da surrealismen tog form omkring midten af 1920’erne, blev spørgsmålet om valg af kreativt medium centralt for gruppens kunstnere og teoretikere. Tegning i en bred forstand af ordet blev et centralt emne i denne diskussion. For i modsætning til traditionelle medier som maleri og skulptur gjorde tegningen det muligt for kunstnerne at arbejde umiddelbart og efter tilfældighedsprincipper, som unddrog sig fornuftens kontrol. Udstillingens kurator præsenterer surrealisternes overvejelser og de tegninger, som kunstnernes idéer udmøntede sig i.


Surrealisme med afsæt i SMKs samling

NB: Tirsdag 9. september: Karen Westphal-Eriksen, ph.d. i Kunsthistorie

Den internationale surrealisme var en divers bevægelse, som involverede mange forskellige kunstnere og deres forskelligartede udtryk. Foredraget tager afsæt i SMK’s faste samling og folder surrealismen ud derfra. Det bliver med særligt fokus på de danske surrealister, som er stærkt repræsenteret i samlingen, og de fortællinger deres værker åbner op for.


Køn og seksualitet i surrealismen

Onsdag 17. september: Camilla Skovbjerg Paldam, lektor, ph.d. i kunsthistorie ved Aarhus Universitet

Nøgne kroppe og seksuelle motiver er centrale elementer i den surrealistiske kunst. Men hvad er det for forestillinger om køn og seksualitet, der ligger bag? Hvordan kommer de til udtryk i værkerne? Og er der egentlig forskel på, hvordan mandlige og kvindelige surrealister skildrer køn og krop? Det er nogle af de spørgsmål, surrealisme- og seksualitetsforsker Camilla Skovbjerg Paldam, vil besvare i dette foredrag


Drømmenes biologi – Surrealismens natursyn

Onsdag 24. september: Emil Leth Meilvang, ph.d. og uddannelsesansvarlig, Det Kgl. Danske Kunstakademi

Surrealismen var ikke blot en kunstnerisk avantgarde-bevægelse, der revolutionerede maleriet, poesien og skulpturen. Bevægelsen var snarere en total omstyrtelse af menneskets og samfundets normer, ideer og tænkemåder. Af samme grund forsøgte en række surrealister også at omdanne videnskaberne og vores natursyn efter surrealistiske principper. Foredraget fortæller den ofte oversete historie om, hvordan surrealismen revolutionerede biologien, og viser, hvordan dette både fandt sted i kunsten og i de surrealistiske teorier. Hvordan så denne ’surrealistiske biologi’ ud? Hvordan var den anderledes end vores almindelige forestillinger om naturen?


Digte, rum, film – Mediernes betydning

Onsdag 1. oktober: Simone Cecilie Pedersen, formidlingsinspektør, SMK

En kunstnerisk proces indebærer altid et valg: maleri, tekst, skulptur, tegning eller noget helt femte – hvilket medium oversætter bedst kunstnerens idé, hensigt eller indre liv? Samtidig kan arbejdet med ét medium inspirere en kunstner til at bruge andre udtryksformer på nye måder. Hør med, når formidlingsinspektøren bag den aktuelle udstilling på SMK ser på, hvordan surrealisterne overfører tegningens muligheder – hvor der er plads til spontanitet, eksperimenter og leg – til andre udtryksformer som tekst, film og endda udstillinger.


Praktisk information:


Fysisk fremmøde:

Skulle du være forhindret en eller flere datoer, har du mulighed for at deltage i akademiet hjemmefra. Med i prisen modtager du et link på mail, så du kan tilgå foredragene live via fjernsyn, computer eller tablet. Linket til online deltagelse er det samme hver gang, og det sendes ud på mail to dage før første foredrag. Optagelserne af hvert foredrag bliver sendt ud per mail samme eftermiddag, og de ligger tilgængelige i hele Akademiets periode plus fire uger efter.


Online deltagelse:

Når du tilmelder dig SMK Akademiet Online modtager du et link på mail, så du kan tilgå foredragene live via fjernsyn, computer eller tablet. Linket til online deltagelse er det samme hver gang, og det sendes ud på mail to dage før første foredrag. Optagelserne af hvert foredrag bliver sendt ud per mail samme eftermiddag, og de ligger tilgængelige i hele Akademiets periode plus fire uger efter.


Datoer og tidspunkter:

Onsdag 3. september kl. 11.00-12.15: Thomas Lederballe
Tirsdag 9. september kl. 11.00-12.15: Karen Westphal-Eriksen
Onsdag 17. september kl. 11.00-12.15: Camilla Skovbjerg Paldam
Onsdag 24. september l kl. 11.00-12.15: Emil Leth Meilvang
Onsdag 1. oktober kl. 11.00-12.15: Simone Cecilie Pedersen


Sted:

Auditoriet på SMK eller online


Pris for hele foredragsrækken:

Fysisk fremmøde: 495 kr. (+ årskort eller entré til hvert foredrag)
Online deltagelse: 295 kr.


Bemærk venligst, at entré eller SMK Årskort er påkrævet til alle fem foredrag med fysisk fremmøde. Ved køb af et årskort er der derfor mange penge at spare, når du køber billet til SMK Akademiets foredragsrækker – og du får samtidig adgang til SMK i et helt år og op til 20% rabat i SMK Shop.


You may also like the following events from SMK - Statens Museum for Kunst:

Also check out other Entertainment events in Copenhagen , Arts events in Copenhagen .

interested
Stay in the loop for updates and never miss a thing. Are you interested?
Yes
No

Ticket Info

Tickets for SMK Akademiet – Ind i surrealismen can be booked here.

Advertisement

Event Tags

Nearby Hotels

Sølvgade 48-50, 1307 Copenhagen, Denmark, Sølvgade 48, 1307 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Reserve your spot

Host Details

SMK - Statens Museum for Kunst

SMK - Statens Museum for Kunst

Are you the host? Claim Event

Advertisement
SMK Akademiet – Ind i surrealismen, 3 September | Event in Copenhagen  | AllEvents
SMK Akademiet – Ind i surrealismen
Wed, 03 Sep, 2025 at 11:00 am