Kom og vær en del af Absalons skriveværksted, hvor du får rammerne til at komme i gang med at skrive.
Du vil blive præsenteret for en række skriveøvelser, hvor du får nyt stof frem som måske skubber dig i nye retninger. Vi skal også læse og tale om hinandens tekster og andre forfatteres tekster.
På holdet vil vi lægge vægt på en tryg kultur, hvor det både skal være rart at dele og få tekstkritik. Fokus er på at støtte dig, der hvor du er i din skriveproces.
Efter denne workshop har du fået skrevet en masse ny tekst og har forhåbentlig fået nye ideer og inspiration til at blive ved med at skrive.
Absalons skriveværksted er både for dig der gerne vil i gang med at skrive og for dig, der allerede skriver. Der er ingen forudsætninger for at deltage, andet end at du skal have lyst til at skrive og gerne vil udfordre dig selv. Alle genrer er velkomne, fiktion, essays, dagbogsskrivning, mv.
Om vores underviser
Poul-Louis Larsen debuterede som forfatter i 2021 med radiodramaet Du lytter til Vivian. Han har selv været forfatterelev på blandt andet Vesterbros Forfatterskole og skrivelinjen på Testrup Højskole og er tidligere redaktør og medstifter af det skønlitterære tidsskrift Addenda.
PRAKTISK INFO
Vi mødes i Tårnværelset på 3. sal. Du kommer derop via trappen ved indgangen. Der er ingen elevator.
Det koster 300 kr. at være med. Billetten kan købes via hjemmesiden her:
https://absaloncph.dk/event/skrivevaerksted-dagsworkshop/
Købte billetter kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.
You may also like the following events from Værksteder i Absalon:
Also check out other
Workshops in Copenhagen .