To americana legender - en aften! Peter Case (The Nerves, Plimsouls) gæster Loppen sammen med Sid Griffin (The Long Ryders, Coal Porters) den 1. marts - kom og hør to erfarne og habile sangskrivere, der begge har fundet deres rødder i blues- og folk-musikkens autentiske univers. 
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 150 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg:  
https://bit.ly/47kaCl9
Døre: 19.00 // Koncertstart: 20.00
 
https://loppen.dk/kalender/peter-case-sid-griffin
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Peter Case er, hvad man med sikkerhed kan kalde en erfaren musiker - karrieren spænder over snart 50 år, men hos Case flyder de kreative kræfter stadig. Case blev født i Buffalo, New York, hvor han voksede op i et hjem med hang til Rock’n’Roll, Rythm & Blues, jazz og folk. Det gjorde den unge Case nysgerrig og gennem sin skoletid lærte Case både klaver, ukulele, harmonika og saxofon. 
Cases musikalske karriere tog for alvor fart efter et møde med sangskriveren Jack Lee - der netop var flyttet til Californien fra Alaska. Sammen stiftede de bandet The Nerves i 1974, der blandt andet står bag originalversionen af “Hanging On The Telephone” (som du måske kender Blondie-versionen af). The Nerves gik hver til sig i 1978 for at pleje deres egne projekter. 
For Case betød det at pakke sine ting, tage ud i et charmerende træskur og fortsætte, hvor The Nerves slap - dog med nogle R’n’B og folk rock-indflydelser kastet i smeltediglen. Her blev bandet Plimsouls født, de landede en kontrakt med Geffen Records, hvor de blandt andet udgav The Zero Hour EP og Everywhere At Once inden bandet blev opløst i 1985. Undervejs skete der dog noget vigtigt for Case - han fandt hjem til sine rødder som sangskriver, begyndte at fokusere på akustisk musik. Den første selvtitlede soloudgivelse kom i 1986 og fik blandt andet 5 stjerner i Rolling Stone, blev kaldt årets album i New York Times og Case blev nomineret til en Grammy for sangen “Old Blue Car”. 
Solokarrieren tog fart, og da Case endelig blev frigjort fra sin kontrakt med Geffen, kunne han fokusere på den musik, der stod hans hjerte mest nært: Blues og folk. Det startede med Peter Case Sing Like Hell - en samling britiske folk og americana sange, og derefter fulgte en række plader med samme musikalske hjerte, men med nye musikalske twist som på Full Service No Waiting, der har en unik lo-fi lyd eller Beeline, hvor sønnike Joshua bidrager med electronica indflydelser. 
Kernen af Peter Case musikalske univers har dog altid været den gribende historiefortælling og en ærlig og autentisk lyd. Der bliver leget, men Case slipper aldrig grebet om blues’en og folk’ens effektive simplicitet. Efter et årti markeret af helbredsproblemer er Peter Case nu stærkt tilbage, senest med pladerne HWY 62 og Dr. Moan. Case har gennem 2024 lanceret en række singler og den 1. marts 2026 rammer han Loppen - bedre end nogensinde før!
SID GRIFFIN
Sid Griffin har ligesom Peter Case haft en lang og hæderlig karriere både solo og med The Long Ryders. Vi kunne give en lang introduktion, men vi foretrækker Griffins egen beskedne kortfattethed:
"I'm the guy from the Long Ryders in 1980s L.A. & the guy in the Coal Porters in London. Yes, I also make solo albums and do some singer-songwriter gigs. Million Dollar Bash is my book on The Basement Tapes and I've never met Dylan.” - Sid Griffin
"Sid Griffin was playing Americana years before the term was invented and that pioneer spirit shines on in his current music” - Billy Bragg						
						
You may also like the following events from Musik Loppen:
Also check out other 
Music events in Copenhagen , 
Entertainment events in Copenhagen .