Novemberfortællinger
- Magiske stunder og unikke møder
November kan føles både lang og mørk. Men i år er der noget helt særligt at se frem til for hver søndag i årets længste måned kan du opleve dansk historiefortællings Grand Old Lady, Vigga Bro, i inspirerende samtaler med en perlerække af tidens anerkendte tænkere og meningsdannere om det særlige der er ved historiefortælling. Spørgsmål fra salen er også velkomne.
Gæst d. 23. nov. - Per Helge Sørensen
Per Helge og Vigga Bro vil denne søndag udspørge hinanden. De har begge måttet kalde det de laver noget lidt andet, når de har fortalt. Historiefortælling forklædt som musikteater eller standup eller show. Det er det de vil snakke om. Hvad får vi ud af de hvide løgne om historiefortælling? Er de nødvendige? Kan vi lave det om? og meget andet.
Fortællere d. 23. nov. - Per Helge Sørensen & Mette Kuhlen Gullach
Per Helge Sørensen har fået grinet til at runge i store sale i mange år, som ophavsmanden til Djøf med Løgn. Hans skarpe satire, og hans unikke blik på arbejdslivets genvordigheder, har gjort ham til en elsket underholder landet over. Han er først og sidst en fortæller med noget på hjerte, som får publikum til at le, men også sætter tanker i gang hos alle der oplever ham.
Mette Kuhlen Gullach er en af de talentfulde nyere professionelle fortællere, som med sine skønne nutidige skæve vinkler på dagliglivet, sætter både tanker i gang, og giver et godt grin. Hendes finurlige fortællinger giver publikum noget at grine af – men også noget at tænke over.
BestTellers Scene danner ramme for historiefortælling af højeste karat, når samtalerne garneres af mesterfortællere, der deler ud af deres allerbedste historier.
Forbered dig på store, nærværende oplevelser, når vi sammen hylder og sætter den mundtlige historiefortælling - verdens ældste kunstart – på dagsordenen!
Som opvarmning kan du læse Vigga Bros kronik i Politiken d. 26. august 2025. Den berører elementer af den levende mundtlige fortællings skæbne i Danmark og er et indlæg i kampen for at få historiefortælling anerkendt som selvstændig scenekunst i Danmark. Som den er det i vores nabolande.
You may also like the following events from BestTellers Scene: