Terz+ præsenterer forestillingen Narkose
Din billet kan købes her:
https://baadteatret.dk/forestilling/narkose/
Hvide vægge, stribede gardiner og et vindue med udsigt til sommeren. På en stol sidder en ung hjertesyg kvinde, og venter på, at hendes navn bliver kaldt, hendes krop hentes og placeret på det kolde operationsbord.
I Narkose følger vi Laura – en ung kvinde balancerende mellem liv og død, som under en hjerteoperation glider ind i et surrealistisk drømmeunivers. Her møder hun personificeringerne Moral, Magt og Døden, der stiller hende ansigt til ansigt med livets mest grundlæggende spørgsmål: Hvem har retten til livet? Hvad koster det at blive holdt i live? Kan man tillade sig at nyde livet, når andre lever i smerte over at have mistet? Og hvordan lever man “rigtigt” og i overensstemmelse med samfundet?
Forestillingen ønsker gennem en tværæstetisk totaloplevelse at omslutte publikum og gå i dialog om retten til liv. Samtidig ønsker forestillingen at åbne for en samtale om at turde drømme om livet og tage imod det liv man bliver givet. Tunge spørgsmål pakket ind i et drømmeunivers med finurlige og absurde karakterer.
Forestillingen er egnet fra 14 år og op.
Forestillingen varer ca. 60 min.
Spilleperiode: 17-18-19 september 2025 kl. 19:30. Dørene åbner kl. 18:30
Forestillingen er en del af Ubådens sensommerprogram 2025.
Holdet bag:
Dramatiker: Trine Marie Thostrup · Instruktør: Julie Busck Porsbo · Produktionsleder: Liv Annette Muus · Skuespillere: Ida Lorentzen, Johanne Munch, Gustav le Caire, Julie Avoghlian og Kalle Tuborgh Solmer · Komponist og musiker: Kalle Tuborgh Solmer · Lydmix: Petra Banke · Kostume: Sabrina Juhl Vestergaard og Frederikke Guldborg Heick · Scenograf og lys design: Bjarke Wetlesen Sibbern
Om TERZ+
TERZ+ er et teaterkompagni, grundlagt ud fra mantraet “hvis man ikke prøver, bliver man aldrig bedre” og består af unge kunstnere, der er selvlært i hvert deres felt. Kompagniet ønsker at skabe modig, refleksiv scenekunst, og tør rejse spørgsmål og engagere publikum i samtaler om livets største temaer og dilemmaer. Der arbejdes med eksperimenterende og kollektivt med scenekunst og med et fokus på at skabe forestillinger, der hellere stiller spørgsmål end giver svar.
TERZ+ har allerede gjort sig bemærket i vækstlaget med Mors Omplantning, der i 2025 blev opført på både XENON, AFUK og Teater Momentum – og modtog fire stjerner fra iScene.
OBS: Der vil blive anvendt stroboskoplys, og forestillingen er desværre ikke tilgængelig for kørestolsbrugere.
Forestillingen er støttet af Merkurfonden.
Also check out other Music events in Copenhagen , Entertainment events in Copenhagen .