Oplev en intim og akustisk fyraftenskoncert med både sårbarhed og styrke, når vi får besøg af Frida Baltzer, der akkompagneres af Óliver Bernburg, fredag den 3. oktober kl. 17.
FRIDA BALTZER
Frida Baltzer forfører sit publikum med en kraftfuld blanding af sårbarhed og styrke, der trækker lytteren ind i en cinematisk verden fyldt med intensitet og rå ærlighed. Med en unik fusion af pop og folk skaber hun et dynamisk og legende lydunivers, der både er dybt gennemtænkt og uimodståeligt intuitivt.
I februar 2025 udgav Frida Baltzer sin debut-EP Mens Jeg Venter, hvor hun med stor musikalitet og personlig nerve udforsker længsel, kærlighed og trangen til at følge sine drømme. Dette er musik, der ikke bare høres, det mærkes.
INTIMT OG NÆRVÆRENDE I DUOFORMAT
I denne intime duo-opsætning, hvor Frida Baltzer (DK) mødes med guitarist Óliver Bernburg (IS), får sangene nyt liv og folder sig ud i et mere nærværende og akustisk format, hvor publikum kommer helt tæt på både musikken og historiefortællingen. Det er en oplevelse, hvor nuancerne træder tydeligt frem, og hvor Frida Baltzers stemme og nærvær får lov at skinne i al sin ægthed.
CAFÉKONCERTER – FRI ENTRÉ
Vores hyggelige café danner rammen om en serie intime fyraftenskoncerter, hvor du kan tage høre skønne klange fra nord.
Koncerterne spilles kl. 17 og varer ca. 30 minutter.
Der er gratis adgang og caféen med nordatlantiske øl holder åbent til kl. 20.
Vi ses på Nordatlantens Brygge
nordatlantens.dk/arrangementer
You may also like the following events from Nordatlantens Brygge:
- Next Wednesday, 24th September, 05:00 pm, GRØNLAND — bogsamtale med Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard i NordOrd in Copenhagen
- Next Thursday, 25th September, 02:00 pm, NORRØN ARV OG NATIONALE IDENTITETER — åbent seminar på Nordatlantens Brygge in Copenhagen
- Next month, 25th October, 04:00 pm, NORDIC SOUNDS — Athelas Sinfonietta Copenhagen in Copenhagen
Also check out other
Music events in Copenhagen ,
Concerts in Copenhagen ,
Entertainment events in Copenhagen .