Saml dine venner, veninder eller kollegaer – eller kom helt solo – og mærk stemningen, når Folketeatret åbner dørene til FLOOR!
Denne fredag står den på undervisning i lækker diskodans med danser Ronnie Handskemager. Her lærer du seje moves, får sved på panden og masser af smil på læben – måske genopliver du endda nogle klassiske disco-tricks fra dengang!
Alle kan være med – uanset niveau.
På FLOOR handler det ikke om at være perfekt, men om at have det virkelig sjovt sammen. Du behøver ingen partner, for vi danser solo.
Vores hyggelige bar åbner allerede kl. 16.00. Vi danser fra kl. 17.00 – 18.15. Bagefter fortsætter baren og dansegulvet, så du kan blive i disco-stemningen.
Så find dit bedste fredags-humør frem, og lad os danse weekenden i gang sammen!