Kære tidligere SFU’er!
Der er simpelthen for mange gode kammerater fra gamle dage, som vi ikke ser nok. Det laver vi om på nu! Derfor inviteres du til genforeningsfest for tidligere og gamle medlemmer af SF Ungdom fredag den 15. maj kl. 20 på landskontoret, Blegdamsvej 24A, 2200 København N.
Forvent en aften med gensynsglæde, nostalgi og fuld volumen på anlægget. Der bliver historiequiz, ølkassetaler og masser af gang i floor til Kid, Rigtige Mænd og VLTJ, og hvem ved, måske ender aftenen også med et smut forbi slyngelstuen. Det hele foregår i den bedste gamle SFU-ånd, og det eneste der skal medbringes, er det, der skal i glasset.
Festen er for alle, der har været aktive i SF Ungdom i perioden 2005–2025, uanset, hvor man politisk befinder sig i dag. Det vigtigste er, at der er lyst til at mødes igen.
Det bliver en aften, man ikke har lyst til at gå glip af.
Inviter dine gamle kammerater med!
OG HVAD SKER DER SÅ, HVIS DER BLIVER VALG?
Jamen, så skal de nuværende SFU'ere jo bruge deres landskontor til valgkamp, og så flytter vi festen til efter valget.
Så du kan roligt trykke "deltager", selvom du har planer, når Mette Frederiksen trykker på den store røde knap.
De bedste hilsner
Søren Nørgaard og
Gitte Velling
Also check out other Festivals in Copenhagen .