Oplev Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze i Katrine Marie Guldagers samfundsspiddende og anmelderroste roman som teater.
Lotte er blevet forladt af sit livs kærlighed, Michael, og hun er tilmed blevet fyret fra sit arbejde som socialrådgiver. Pludselig ringer Michaels voksne søn, Daniel, som ikke kan få fat i sin far. De finder Michael død i sin lejlighed.
Mens Lotte sammen med Daniel forsøger at opklare Michaels mystiske død, træder hun ufrivilligt ind i sin nabos stormomsuste ægteskabsdrama, forstyrres af sin jobkonsulents krav om CV-kurser, ekskollegaer, der fuld af sympati beklager hendes uretfærdige fyring, og så hænger hun på naboens børn. Alt imens forløser naboen selv ægteskabskrisen i Lottes seng.
Endnu en dag i Guds skaberværk er en del af Katrine Marie Guldagers trilogi, Vrede kvinder, der viser os sprækkerne i velfærdsstaten, og hvordan det knager i fællesskaberne. Når ingen tager sin tørn med trappevasken i andelsforeningen, bliver trappen jo aldrig ren. Lotte er sådan en kvinde, der med vreden og en god del humor som våben kæmper for at gøre verden til et bedre sted, mens hun selv er på vej ud over afgrunden. Camille Sieling Langdal iscenesætter en forestilling, hvor alting falder fra hinanden, og vi opdager, at det eneste, vi har, er de andre og hinanden.
Anbefalet fra 14 år
You may also like the following events from Det Kongelige Teater:
- This Saturday, 28th June, 10:00 am, Postyrium | Riplay ved Ribe Fritidscenter in Esbjerg
- Next month, 11th July, 12:00 pm, Postyrium | Ringriderfesten, Sønderborg in Sonderborg
- This August, 8th August, 05:00 pm, Kongelig sommeropera 2025 | Amfiteatret på Køge Marina, Køge in Koege