Sæt kryds i kalenderen, når vi 27. november inviterer til en helt særlig aften i PRESSEN, hvor du kan opleve Sebastian i samtale med Politikens Erik Jensen. De to er aktuelle med bogen ‘Sebastian. I aften vil jeg lede efter sange,’ og du kan glæde dig til en aften i musikkens tegn.
Millioner har sunget med på hans sange. I mere end fem årtier har Sebastian sat ord og toner på vores liv, følelser og fælles historier. Han har været soundtracket til ungdommens oprør, til forelskelsen, til sorgen, til glæden og til eventyret.
Nu fortæller Sebastian om forbindelsen mellem sit eget liv og sin kunst. I den nye biografi skrevet af Erik Jensen, mangeårig kulturjournalist på Politiken, tegnes et nært og ærligt portræt af manden bag musikken – af Knud Grabow Christensen, der blev til Sebastian.
Denne aften mødes de to på scenen til en samtale om sangene, inspirationen og de mange årtier i dansk musikliv. Om tiden, der har formet Sebastian – og om de mennesker og øjeblikke, der blev til melodier, som stadig lever i os alle. Vi skal lytte til yndlingssange, nørde musik og høre anekdoter fra et langt liv på scenen.
Kom og oplev historien om en af Danmarks største sangskrivere – fortalt af ham selv og den journalist, der har fulgt ham tæt.
Bogen kan købes til arrangementet med 25% rabat, og der vil være mulighed for at få sit eksemplar signeret.
OBS: Sebastian spiller ikke live denne aften.
@Politikenlive- Følg os på Instagram og hold øje med alle vores live-arrangementer
Torsdag 27. november kl. 17.30-19. Dørene åbner kl. 16.30.
PRESSEN, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, porten, København V
Pris med abonnement: 120 kr.
Pris uden abonnement: 150 kr.
Billetgebyr 10 kr. pr. billet.
Foto: Gorm Valentin
Also check out other Arts events in Copenhagen .