Altsaxofonisten Amanda Sedgwick har i mere end 25 år været en markant stemme på jazzscenen i både Sverige og USA – som bandleder, komponist, solist og efterspurgt freelance-musiker. Hun har udgivet fem anmelderroste album i eget navn, senest “In My Mother’s Garden” (TengTones, 2025), hvor hendes personlige og stærkt melodiske kompositioner er i centrum.
Amanda er bosat i Stockholm, men opholder sig jævnligt i New York, hvor hun optræder på legendariske jazzklubber som Smalls. Senest i februar i år med skivrelease på Smalls Live. Hun spiller desuden med en lang række svenske og danske ensembler, bl.a. Radiojazzgruppen, Blue House Jazz Orchestra, Jacob Christoffersen og Anders Mogensen, samt sin egen kvintet, der havde releasekoncert på Fasching og optræder på Skeppsholmsfestivalen.
Om “In My Mother’s Garden” skrev Leif Wigh i OrkesterJournalen:
“Amanda Sedgwick har en orubblig styrke i sit saxspil, som er umulig at modstå. En sjælden inspireret og mesterligt udformet jazzmusik.”
De senere år har Amanda også markeret sig som komponist inden for samtidsmusikken, senest med et værk for orgel og saxofon uropført på Göteborgs Internationale Orgelfestival. Her blev hun beskrevet som “en af landets fornemste jazzsaxofonister”.
Til koncerten i Paradise Jazz kan publikum opleve Amanda Sedgwick i spidsen for en stærk nordisk kvartet, hvor lyrik, intensitet og improvisatorisk overskud går hånd i hånd.
Line up: Amanda Sedgwick as, Jacob Christoffersen p, Ida Hvid b, Frands Rifbjerg dm
Kr. 125,-
You may also like the following events from Paradise Jazz:
Also check out other
Music events in Copenhagen ,
Entertainment events in Copenhagen ,
Arts events in Copenhagen .