Afenginn tilbage med ekstatiske koncerter!
Kom til gratis release koncert og reception for Afenginns 8. album - Movements I.
Det bliver en koncert der søger mod trancen, mod dansen og frigørelsen. Det bunder i et behov for at mærke fællesskabet.
Med over 700 koncerter i Europa, USA, Asien og Australien har Afenginn etableret sig som et unikt liveorkester, hvilket har sikret gruppen flere priser. Og efter en årrække, hvor nedlukning og andre kreative projekter satte koncerterne på pause, er gruppen nu tilbage med fornyet styrke.
I september 2025 udgiver Afenginn deres første album i seks år: Movements I. Albummet er første del af en trilogi, der tilsammen udgør et 120 minutters værk skabt til bevægelse, fordybelse og frigørelse. Musikken bevæger sig fra stille, cirkulære mønstre til eksplosive, rytmiske udbrud båret af klarinet, violin, cello, bas, klaver, mandolin, trommer og elektronik.
“Jeg har meget fokus på bevægelsen. Det handler om at skabe musik, man får lyst til at danse til. Dansen og bevægelsen er enormt frigørende - også for mig, der er sådan en nordisk mand, opdraget til at det ikke er cool at danse. Jeg vil gerne fremprovokere en følelse hos mig selv og andre, hvor man tranceagtigt kaster sig ud i at bevæge sig uden at bekymre sig om, hvordan det ser ud,” siger orkesterleder og komponist Kim Rafael Nyberg.
Afenginn blev dannet i 2002 og har udgivet syv albums samt spillet på festivaler og spillesteder verden over - fra Roskilde Festival til SXSW i Texas. Gruppen har modtaget otte Danish Music Awards, en Carl Prisen og DMF’s Livepris.
Line-up
Rasmus Krøyer: klarinet, basklarinet, keys
Niels Skovmand: violin
Kim Rafael Nyberg: mandolin, piano, synths, vokaler
Dánjal á Neystabø: klaver, synths, vokaler
Erik Olevik: bas, cello
Ulrik Brohuus: trommer, percussion
Baldur Kampmann: lyd
Koncerten er gratis! Dørene åbner kl 19:00
You may also like the following events from Afenginn:
Also check out other
Music events in Copenhagen ,
Entertainment events in Copenhagen ,
Concerts in Copenhagen .