Traditionen tro åbner vi Ishøj Byhave op og skaber en hyggelig eftermiddag for Ishøj borgere. Som noget nyt i 2025 har vi flyttet arrangementet, der plejer at ligge i juli, til september måned. Derfor er datoerne for 2025 følgende:
- 21. juni
- 9. august (børnearrangementer)
- 13. september
13. SEPTEMBER
Kl. 14:00 – LUKAS VANGAARD
Lukas Vanggaard er lig med umiddelbar, finurlig og skæv popmusik. I 2020 slap han EP’erne ‘Håndspillede Hits’ og ‘Frisk Prins’, der begge var indspillet på en iPhone hjemme i bofællesskabet i Aarhus.
Siden har han blandt andet udgivet sit debutalbum, og 2024 blev årer for Vanggaards andet og ambitiøse album ‘Alle dem, der lyver, sover godt om natten’. GoodBecauseDanish kaldte albummet for “et melodisk manifest af outsideren, der forsøger at finde sin vej ind.”
Lukas Vanggaard har været vidt omkring i både livet og musikken og har de seneste år spillet anmelderroste koncerter på bl.a. UHØRT, Smukfest og SPOT Festival, og i 2023 blev han inviteret med på turné af Jacob Aksglæde som support, hvilket bragte ham forbi bl.a. Store VEGA.
Kl. 15:45 – BIRTHE KJÆR & FEEL GOOD BAND
Ingen kan samle et bredere og gladere publikum i et inferno af fællessang, gummibåde og klapsalver, end Birthe Kjær – og så tilmed efter mere end 50 år på den allerøverste dansktoptrone.
Feel Good Band består af rytmegruppe, 3 blæsere samt 2 korpiger, i alt 9 personer, under ledelse af kapelmester Ronnie Flyvbjerg – holdet er nok det tætteste man i dagens Danmark kommer på et ægte kultorkester.
Repertoiret spænder helt fra starten i 1968 af Birthe Kjærs karriere med sange som ’Arrivederci Franz’, ’Pas På Den Knaldrøde Gummibåd’, ’Sommer og Sol’, og ’Tennessee Waltz’ – alle sange som publikum kan synge med på. Undervejs bliver der også plads til forskellige medleys sammensat af danske såvel som udenlandske grandprix-sange.
Hold øje med vores hjemmeside og Facebooksiden her, hvis der sker ændringer i programmet.
Det er gratis at deltage.
Der kan købes mad og drikke på pladsen.
You may also like the following events from Kulturium - Ishøj Musikteater:
- This Saturday, 21st June, 12:45 pm, Sommerdage i Byhaven - Poul Krebs og Simone Tang in Brøndby
- This August, 9th August, 12:00 pm, Sommerdage i Byhaven - Sigurd Barrett, HipSomHap og Kalles Store Trommeshow in Brøndby
- This October, 4th October, 08:00 pm, The Watch plays Genesis “The Lamb Lies Down on Broadway - 50th Anniversary tour” in Brøndby
Also check out other
Music events in Brøndby,
Entertainment events in Brøndby,
Festivals in Brøndby.