Du er ikke alene. Så meget kan med sikkerhed siges om kærlighed. Vi andre har også været forelskede, forladte, satte og besatte. Vær med og opdag hvilken kærlighedshistorie, der taler til lige præcis dig, når Jes Stein Pedersen og Alberte Clement Meldal dykker ned i litteraturens ypperste fortællinger om kærlighed i alle afskygninger.
På Birkerød Kulturnat har vi ambitioner om at blive lidt klogere på kærlighedens væsen. Andre har nemlig elsket før os – og oven i købet skrevet om det med saft, kraft, hjerte og smerte, så vi i dén kan spejle os i deres fortællinger.
Aftenens to tourguider er Jes Stein Pedersen og Alberte Clement Meldal, hhv. litteraturredaktør på Politiken og journalist på DR. Begge Birkerødborgere og begge podcast-bestyrer på hhv. ’Bogfolk’ og ’Det’ en klassiker’.
Så du kan glæde dig til en spændende samtale om både kærlighed i litteraturen og kærlighed til litteraturen. Og til Jes og Albertes bedste bogtips indenfor hele følelsesspektret, når det handler om at blive klog på – måske endda klog af - kærlighed.
Under arrangementet kan du købe kaffe, te, vin og snacks i caféen, som Soroptimist International Birkerød står for.
Arrangementet er gratis, men kræver billet. Læs mere om arrangementet her:
https://rudbib.dk/birkerod-bibliotek/arrangementer/voksne/litteratursamtale-kaerlighedshistorier-med-jes-stein
You may also like the following events from Rudersdal Bibliotekerne: