EU står i 2026 over for den største kemipolitiske beslutning i årtier: Skal PFAS forbydes -og i så fald hvor meget, hvor hurtigt og med hvilke undtagelser? Et omfattende EU-forbud er på tegnebrættet, men processen har vist sig både langsom og konfliktfyldt.
Kom til debat, hvor EU- og PFAS-eksperter folder problematikken ud i et dansk og europæisk perspektiv. Vi ser på de menneskelige konsekvenser, de politiske processer i EU, industriens lobbystrategier – og på de handlemuligheder, der faktisk findes, både for politikere og borgere.
DEO’s nye bog om emnet lanceres i forbindelse med arrangementet. Bogen er gratis for medlemmer af DEO, men koster kr. 50 for øvrige.