Det bli’r lunt, lækkert, tungt, vildt, hårdt, langsomt og helt gratis den 6 september på Fairbar når Sonic Moon, LIVEDEVIL, Sneglefeber og Towlig kommer forbi til en aften fyldt med fuzz og rock!
SONIC MOON:
Sonic Moon er lyden af Kevin Starrs der møder Josh Homme i et syretrip i den mørke skandinaviske vinter. Det er tonstunge guitarriffs druknet i fuzz og delay båret frem af en vuggende bund, og komplimenteret af en rå, melodisk vokal. Tekstuniverset æder den sidste rest af lyset, med emner som nihilisme, sorg og vrede. Bandet deler en fælles kærlighed til stoner og psykedelisk rock, med forbilleder som Electric Wizard, Kyuss, Corrosion of Conformity og Monolord.
Facebook:
https://www.facebook.com/SonicMoonDenmark
Instagram:
https://www.instagram.com/sonic.moon/
Bandcamp:
https://sonicmoondenmark.bandcamp.com/
LIVEDEVIL:
LIVEDEVIL er både vildt, tungt og stemningsfuldt. Trioen bevæger sig mellem genrer, der afspejler deres forskellige musiske baggrunde. Det bliver til en svedig sammenkogt stenersuppe med stærke krydderier. Der er garanti for et underholdende, energisk, lige-i-ansigtet liveshow når LIVEDEVIL tonser derudaf med en cocktail af tunge headbang-venlige riffbaserede passager, lange syrede doomiske introer og en ordentlig skefuld melodiske rock n’metal stykker
https://www.facebook.com/livedevilband
SNEGLEFEBER:
Sneglefeber sender lytteren ud på en tonstung krybetur hen ad en stenet vej med maven som primært transportmiddel. Bandet blander langsomme slimede riffs med harske desperate skrig til en stærkt vanedannende doom-drink.
https://www.facebook.com/sneglefeber
TOWLIG:
I en blanding af metal, rock og punk har århusianske Towlig skabt deres helt eget
tekstlige og musikalske univers.
Med en nyskabende tilgang spiller Towlig heavyrock, som går til rockkonventionerne
på en anderledes måde - en måde, der vil ryste op i din indre samfundskritiker. Med
inspirationskilder som Kvelertak, Ghost, I’ll Be Damned, Viagra Boys og System Of A
Down blander bandet det bedste fra alle hylder.
Towlig lukker irritation og frustration ud over aktuelle verdenspolitiske- og
videnskabesbenægtende strømninger og retorikker. Dette gøres med tunge
guitarriffs og skørhed.
Towlig består af Steffen Timmermann (guitar og vokal), Frederik Eggers (guitar og
vokal), Martin Hauge (bas) og Jeppe Kallesøe (trommer).
https://www.facebook.com/towligband
Also check out other Music events in Arhus, Entertainment events in Arhus.