Sct. Pauls Cantori inviterer til årets julekoncert i Sct. Pauls Kirke.
Her præsenteres et alsidigt program med storslåede korværker af Mendelssohn, engelske carols og danske traditionelle julesange og salmer. Publikum kan også opleve inderlige korarrangementer af En rose så jeg skyde og Roxanna Panufniks Sleep, little Jesus, sleep.
I år indgår desuden en særlig afdeling med svenske advents- og julesalmer, inspireret af den svenske Luciatradition. Her opføres blandt andet Nordqvists Jul, jul, strålende jul samt nyere værker og arrangementer af Karin Rehnqvist og Alfvén.
Et af koncertens højdepunkter er Arvo Pärts Nunc dimittis, som opføres i anledning af komponistens 90-års jubilæum.
Sct. Pauls Cantori er et professionelt kammerkor bestående af yngre sangstuderende og uddannede sangere fra landet konservatorier.
Jævnligt opsættes kirkemusikkens store oratorier for solister, kor og orkester, herunder Händels ”Messias”, som også vil blive opført i år i hhv. Silkeborg Kirke og Sct. Pauls Kirke, 20.-21. december.
Medvirkende:
Sct. Pauls Cantori og solister
Organist: David Schmidt
Dirigent: Thomas Kristian Nielsen
You may also like the following events from Sct. Pauls Cantori - Aarhus: