Popup workshop hos @go_kaffe_aarhus
Fredag d.12.9, kl.15.00-18.00
“Redesign & Restegarn” er en kreativ pop-up workshop, hvor vi strikker små projekttasker af restegarn og får indblik i, hvordan man efterfølgende syr foer i.
Til workshoppen har deltagerne også mulighed for at upcycle tøj, der er gået i stykker, da Kamilla fra @korsgaard_syning har symaskiner og sygrej og materialer med.
Kamilla & Anja, som står for workshoppen og er bag instagramprofilerne @korsgaard_syning og @faelles_garn, vil gerne samle deltagere på tværs af alder og baggrund til en hyggelig workshop med fokus på upcycling, restestrik, syning og drinks.
Med genbrugsmaterialer og åbne rammer, giver Kamilla og Anja, deltagerne mulighed for at eksperimentere, få nye idéer og mærke glæden ved at skabe noget hver for sig, i et fællesskab.
“Vi vil gerne gøre bæredygtighed håndgribelig og social – med fokus på fællesskab, genbrug og det personlige værtskab. Til vores workshops, er der plads til at man dukker op alene, eller følges med nogen du kender, alle bliver taget personligt imod af os, så man føler sig velkommen”
I samarbejde med @go_kaffe_aarhus tilbyder teamet bag workshoppen, et kreativt åndehul midt i hverdagen. Du får også:
- Mere fokus på bæredygtighed.
- Et fællesskab med plads til alle
- Materialer, som stofrester, restegarn, symaskiner, inspiration og idéer.
- En workshop, hvor man er en del af noget lokalt og meningsfuldt.
🍸 @go_kaffe_aarhus sørger for den gode stemning med lidt kolde drinks fra kl.17 og inden det, får du en lækker kop kaffe med i workshop-prisen på 125,-
Hvor: @go_kaffe_aarhus
Hvornår: fredag d.12.9, kl. 15.00-18.00
Hvem: Kamilla @korsgaard_syning & Anja @faelles_garn
Pris: 125,-
Tilmelding: betaling på mobilepay 26557700
Plads til: 20 deltagere
You may also like the following events from Anja Storkholm:
Also check out other
Workshops in Arhus.