Det vil glæde mig at se dig til bogreception på min debutroman: "VULKAN - Sjælen kalder, tør du lytte?"
Denne bog har ulmet i mig i over 20 år. Den begyndte, da min datter Sofia var to år gammel. Bogen er dedikeret i kærlighed til hende.
Vulkan er skrevet i mørket. Helt bogstaveligt. Mange af ordene kom til mig klokken tre om natten, når alt var stille, og jeg kunne høre det, der ellers overdøves af dagslyset.
"Jeg har tænkt på det, du sagde," begynder hun, mens hun sætter sig ved siden af mig på sengen. "Om at du føler dig tom. Jeg ved, det ikke hjælper at sige, at du skal finde dig selv. Måske handler det ikke så meget om, hvad du mangler, men om at finde ud af, hvad du allerede har. Hvad der er derinde i dig."
Det er min første roman i serien om Anne og hendes loge-fællesskab. Til receptionen har jeg inviteret min ven, musikeren Peter Christian, der i sine egne tekster om Ry, Trøjborg og Vinterbadeklubben Jomsborg, sætter ord på mange af bogens stedangivelser. Der er oplæsning af flere kapitler, der bringer hovedpersonen Anne ind i sig selv og langt ud i verden.
Annlouise Slot, antropolog og ven
"VULKAN ramte mig dybt. Jeg blev revet med af Annes rejse – fra ægteskabets sprækker og kroppens sammenbrud til det kvindelige fællesskab og en ny indre styrke. Sproget er sanseligt, ærligt og levende, og jeg mærkede både genkendelse og håb undervejs. Beskrivelserne af naturen, måltiderne og Loge-kvinderne gjorde læseoplevelsen kropslig og nærværende. For mig er VULKAN en spejlbog og den minder mig om, at selv (eller måske netop) midt i livets store kriser spirer der nyt liv og muligheder.“
Rosa Gammelby, forsidemodel, bogens grafiske arkitekt og ven
"Jeg er kun nået knap 40 sider ind, og jeg har grint, grædt, holdt vejret, vredet mig i genkendelse, haft gåsehud og reflekteret over så mange facetter i mit eget liv. Vulkan er spækket med visdom, der lander, fordi den handler om livet. Om en helt almindelig Anne, men i virkeligheden om os alle sammen."
Bernadette Eden Bruun, dramapædagog, bofælle og ven
"Jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig igen, da jeg først var begyndt. Flere steder spejlede hovedpersonen mit liv og min proces så meget, at det kriblede og boblede i min indre vulkan."
Kærlig hilsen
Isabel
