Bliv blæst bagover af nyt indie-stjerneskud.
_________
DØRE: 19.00
KONCERT: 20.00
ENTRÈ: 140,-
_________
Bag Polite står sanger og sangskriver Karina Kaleda. Med rødder i folk- og indie-rock bevæger Polite sig i et lydunivers, hvor bløde vokaler, legesyge synthesizere og forvrængede guitartemaer smelter sammen. Det farverige lydbillede står i kontrast til de mørkere tekster, som kredser om temaer som generationskløfter, sårbarhed og indre arv.
Selvom Kaleda har skrevet sange hele sit liv, har hun, indtil for nyligt, gemt dem for sig selv. Debutsinglen ‘Analysis Paralysis’, udgivet tidligere i år på det københavnske label Konkylie, blev mødt med begejstring fra både lyttere, radiostationer og musikmedier.
Efter Polite’s koncert på SPOT Festival har DR P6 Beat refereret til Big Thief, mens Soundvenue kaldte Polite “fremtidens folk”, trak paralleller til Aldous Harding og The Weather Station og beskrev musikken som “effektfuld folkrock med en hypnotiserende, næsten psykedelisk kant og en impressionistisk tekst fyldt med kryptiske billeder”.
Efter tre singler med airplay, annoncerer Polite nu sin debut-EP, ‘The Green House Has Been Asking About You’, som udkommer i september 2025. I løbet af sommeren og efteråret kan man opleve Polite live med band til en række koncerter.
Vi glæder os til at se dig <3
You may also like the following events from Radar:
Also check out other
Concerts in Arhus,
Festivals in Arhus,
Music events in Arhus.