✨STEMPLER & SOUR✨
Kom med til en kreativ eftermiddag, hvor vi skal snitte løs og lave fine små stempler i linoleum, som du kan give dig selv eller en, du synes er sød. Det fedeste ved trykkemetoden er det magiske øjeblik, hvor trykket afsløres på papiret! Vores erfaring siger, at det meste kommer til at ligne et mesterværk!
Til eventet starter vi med at skåle i en lækker sour øl, mens I får en grundig introduktion til linoleumstryk, teknikker og brug af redskaber. Derefter er det jeres tur til først at tegne jeres motiv, derefter snitte motivet i linoleumspladen og til sidst lave dine tryk. I billetten medfølger 4 tryk i 1 farve.
Alle kan være med og lave noget fedt - uanset erfaring! Der vil være inspiration og hjælp at hente gennem hele workshoppen <3
For at få mest muligt ud af workshoppen, anbefaler vi, at du på forhånd tænker over, hvilket motiv du vil snitte, så kan du fokusere på at udskæringerne på dagen. Du får selvfølgelig din linoleumsplade med hjem, så du kan lave flere stempler en anden gang.
Vi glæder os helt vildt til at se jer! <33
__________________________________________________________
Praktisk info:
Adresse: Kulturbodega Bellis, Graven 21, 8000 Aarhus
Entré: 125 inkl. Sour <3
OBS: Billet refunderes ikke.
__________________________________________________________
🌼 Om Bellis Besties 🌼
Bellis Besties er et frivillig-fællesskab for unge (mellem 18-35+ år). Vi er en del af familien hos Kulturbodega Bellis,
her mødes vi om at skabe kreative og kulturelle events og workshops!
Hos os er der både rum for grin, vildskab, sårbarhed og nørkleri!
Sammen gør vi hverdagen lidt mere magisk - og verden lidt blødere!
__________________________________________________________
🌴 Om Kulturbodega Bellis 🌴
Vi er dit nye hangout spot i Graven.
Sving forbi til en kaf’ og BMO, en bajer og brætspil,
eller invitér dine venner herned til lækker vin og mad!
Join vores events fyldt med gode venner og nærvær.
Find balancen i hverdagen.
CONNECT - CREATE - CELEBRATE
You may also like the following events from Kulturbodega Bellis:
Also check out other
Workshops in Arhus.