Den københavnske strygerduo Lueenas gæster Radar med en eksklusiv livekoncert, hvor de denne aften optræder som trio sammen med trommeslager Jakob Høyer.
____________
DØRE: 19.00
KOCNERT: 20.00
ENTRÈ: 150,-
____________
Med violin, kontrabas, effekter, forstærkere og nu også trommer skaber Lueenas et råt, poetisk og filmisk univers, hvor smukke, panoramiske strygere møder dybe rytmiske pulsslag. Musikken bevæger sig mellem skrøbelige atmosfærer, eksperimenterende klangflader og langsom, intens improviseret rock – en kraftfuld “Wall of Sound”, der alligevel rummer de fineste emotionelle detaljer.
Lueenas består af Maria Jagd (violin) og Ida Duelund (kontrabas). Duoen udgav deres anmelderroste debutalbum Lueenas i 2022 og har siden markeret sig stærkt på den eksperimenterende scene i København på tværs af rock, jazz og samtidsmusik.
Ud over deres egne udgivelser komponerer Lueenas også til film, gallerier og tv og har arbejdet sammen med blandt andre Nationalmuseet, Danmarks Radio, Nordisk Film og instruktør Martin De Thurah.
På Radar kan publikum se frem til en koncert, hvor Lueenas’ karakteristiske lydunivers foldes ud med ny tyngde og nerve – forstærket af Jakob Høyers organiske, dragende trommespil.
En aften med både voldsomhed, skønhed og dyb musikalsk fordybelse.
Vi glæder os til at se dig <3
You may also like the following events from Radar:
- This Tuesday, 2nd December, 07:30 pm, LYDEN AF AARHUS: Zar Paulo fortæller om "Elendig Software" (UDSOLGT) // Radar in Arhus
- This Thursday, 4th December, 08:00 pm, Movement Shaped Like a Heart præsenterer: Lips Glued, Velvy + Bending Backwards // Radar in Arhus
- This Saturday, 6th December, 08:00 pm, Swartzheim “Wounds” releaseparty + special guests: LAZARVS (HU) [support: Kôya] in Arhus
Also check out other
Entertainment events in Arhus,
Music events in Arhus,
Concerts in Arhus.