Kom med når de aarhusianske electro death-metallere LIGHTCHAPTER holder releasefest på deres nye album “Where All Hope Begins”. Aftenen fejres i selskab med Bloodgutter fra Silkeborg og lokale LIVEDEVIL. Konferencier: Carsten Bang
___________
DØRE: 19.00
KONCERT: 20.00
ENTRÈ: GRATIS
___________
Arrangementet er gratis, og aftenens konferencier er den rutinerede og folkekære komiker Carsten Bang – en af dansk stand-ups mest markante profiler siden sin debut i 1991.
Med sin skarpe iagttagelsesevne og lune levering har han begejstret publikum over hele landet og opnået international anerkendelse gennem engelsksprogede shows.
Carsten har været frontfigur i en række tv- og radioprogrammer og har turneret landet tyndt med fem succesfulde onemanshows.
Han forener humor og indsigt i en stil, der både underholder og sætter tankerne i gang.
〰️ LIGHTCHAPTER 〰️
Lightchapter fra Aarhus henter inspiration fra et bredt spektrum af genrer – fra klassisk melodisk death metal til synthwave. Deres lydunivers trækker også på stemningsskabende soundscapes fra 80’ernes sci-fi- og actionfilm.
Bandet betegner selv deres stil som electro death metal – en kraftfuld fusion af det primitive og vrede med det storladne og sofistikerede.
De har markeret sig stærkt på livescenen med optrædener på bl.a. UHØRT Festival, SPOT Metal, Aalborg Metal Festival, samt som support for Mercenary og Hatesphere på deres “Soundtrack of Hate Tour 2024”.
På aftenen skal vi fejre udgivelsen af deres nye album “Where All Hope Begins” med manér.
〰️ BLOODGUTTER 〰️
Bloodgutter er hovedlandets seneste skud på stammen inden for old-school dødsmetal. Deres musik kan beskrives som en groovy blanding af Entombed og Obituary. Bloodgutter er dybt inspireret af den legendariske svenske dødsmetalscene, og de har skabt deres egen unikke lyd, der er en hyldest til genrens rødder.
Deres brutale vokaler og tordnende rytmesektion vil ryste publikum i deres grundvold og efterlade dem mørbankede efter umenneskelige mængder head-banging.
〰️ LIVEDEVIL 〰️
LIVEDEVILs musik er både vildt, tungt og stemningsfuldt. Trioen bevæger sig frit mellem genrer, der afspejler deres forskellige musikalske baggrunde. Resultatet er en sveddryppende sammenkogt stoner-suppe med masser af stærke krydderier.
Der er garanti for et energisk og underholdende liveshow, når LIVEDEVIL tonser derudad med en cocktail af tunge, headbang-venlige riffbaserede passager, lange, syrede doom-introer og en solid dosis melodisk rock ’n’ metal.
Vi glæder os til at se jer til en fuldstændig vild aften <3
OBS: Du SKAL indløse en gratis billet for at komme ind til arrangementet! Du kan maks indløse 2 billetter pr. person.
You may also like the following events from Radar:
Also check out other
Festivals in Arhus,
Concerts in Arhus,
Sports events in Arhus.