En kop kaffe er blevet meget mere end bare en drik - det er både blevet synonym for en pause, at mødes og hygge sig, eller at netværke.
På Kaffe Croquis workshoppen udforsker vi begrebet yderligere og arbejder vi med klassiske croquis-øvelser, men i stedet for den menneskelige krop, er det kaffekopper og andre ting fra kaffe universet vi skal tegne. Du bliver guidet gennem øvelserne, så både nybegyndere og øvede kan være med. Det handler ikke om perfektion – men om at fange stemning, form og flow.
Hvad du kan forvente
- Vi starter med en introduktion til grundlæggende croquis-tegning og arbejder med både hurtige skitser og lidt længere studier hvor man kan fordybe sig.
- Du bliver guidet i at se konturer, skygger og linjer – og hvordan man omsætter for eks kaffekoppens former til levende streger.
- Vi skal eksperimentere med forskellige tegneredskabers udtryk, farver og kontraster og tegne med kaffe.
Materialer og udstyr
Tegneredskaber, som blyanter, tusch, farver og papir stilles til rådighed, men medbring meget gerne dine egne favoritter.
Kom og vær med til en kreativ, uformel og smagfuld oplevelse – hvor vi tegner med alle sanser!
Om underviseren
Sidsel er bla uddannet grafiker og har haft et container atelier på Institut for X, hvor hun har afholdt workshoppen ‘Croissant Croquis’ de seneste år. Til daglig arbejder hun med digitalt design, men bruger sin fritid på analoge kreative udfoldelser, som tegning og tryk. I sit kreative arbejde er hun drevet af processen, at udforske vores dagligdag og de nære oplevelser visuelt, med og på forskellige genbrugsmaterialer.
Du kan følge med på instagram profilen @sdorphjensen.
Tilmeld dig
https://fo.dk/kurser-i-fo-aarhus/kaffe-croquis
175 kr. pr. deltager.
Vi ses i Folkehuset Ankersgade
You may also like the following events from Folkehuset Ankersgade: