Som en del af Hele Aarhus Fejrer (Aarhus Festuges fødselsdagsfest), inviterer FLOR Aarhus til workshop om planteblindhed. Planteblindhed er det fænomen, at vi slet ikke bemærker, kender eller anerkender værdien af planterne omkring os. Vi kan alle genkende en mus, men kun få kan genkende en ærteblomst. Det vil vi gerne udfordre med et lille oplæg, samt en workshop hvor vi skal helt tæt på planterne. Som deltager kan du vælge en håndfuld plantearter, og blive dus med dem gennem kreativ fortolkning. Der vil være mulighed for at lave tryk, tegne, male, skrive digte om planterne - med plads til din helt egen fortolkningsform! Du får mulighed for at lave en lille zine/foldebog fyldt med dine nye plantevenner, som du kan tage med dig hjem. Workshoppen holdes i forlængelse af Anne-Esme Kierby Petersens børnebog og workshop-serie "Vildskabet", hvor man gennem kreativ fortolkning digter og tegner sit kendskab frem.
Der er to officielle workshop-gange à 1,5 times varighed, og der vil være mulighed for "drop-in" fortælling og fri kreativ fortolkning i løbet af dagen.
De to workshops starter hhv. kl. 11.00 og kl. 13.30.
Vi glæder os meget til at lære om byens planter med jer, og hvordan vi alle kan blive bedre til at se og anerkende planteriget i vores hverdag!
Coverbillede taget af Anne-Esme Kierby Petersen <3
Also check out other Workshops in Arhus.