AddisAbabaBand- En Kosmisk Rejse Gennem Funk og Afrikanske Rytmer.
Træd ind i en verden, hvor musik bliver til en eksplosiv cocktail af rytmisk energi og grænseløs kreativitet. Velkommen til AddisAbabaBand, et unikt og ambitiøst 12-mands orkester, der i over et årti har sat ild i dansegulvene med deres intenst svingende musik.
AddisAbabaBand er et kosmisk fartøj, hvis brændstof er stramme beats og kollektiv improvisation. Bandet tager dig med på en musikalsk rejse, hvor en skarp og sammentømret hornsektion støttes af en superswingende bass/guitar/keyboardgruppe, alt sammen på en bund af besnærende rytmer. Med denne besætning garanterer AddisAbabaBand en fest.
Genrer som funk, jazz og hiphop smelter sammen med en variation af afrikanske stilarter som Afrobeat, Highlife og Ethiojazz. Musikken spænder bredt, fra stringent funky stramhed
til vuggende og gyngende grooves, ofte med elementer af humoristisk løssluppenhed, der løfter musikken og tvinger publikum på dansegulvet.
AddisAbabaBand er et band, der i udpræget grad lever i live-situationer og bla. har spillet på Roskilde Festival, GrimFest, Aarhus Jazz Festival, Copenhagen Jazz Festival, Spot Festival, på
spillesteder landet rundt, samt turneret i Ghana og Holland. Udover dette har AddisAbabaBand udgivet to studieplader, modtaget en præmiering fra Statens Kunstfond og nomineret til Carl-prisen i kategorien ”Roots.
You may also like the following events from Viruphuset:
Also check out other
Music events in Arhus,
Entertainment events in Arhus,
Festivals in Arhus.