Arbejder du med billedkunst, keramik, glas, smykker, skulpturer eller andet kunst og kunsthåndværk?
Så har du nu mulighed for at udstille og sælge dine værker på Allerød Bymidtes Kunstmarked lørdag den 8. august kl. 10–14.
Kunstmarkedet giver dig en oplagt chance for at møde andre kunstnere, komme i dialog med publikum og præsentere dine værker for potentielle købere.
Stemningen skaber vi sammen – med levende musik og forhåbentlig dejligt sommervejr.
Vil du være med, booker du din stand via Billetto. Du kan vælge mellem:
• 2×2 meter: 200 kr. + gebyr
• 3×3 meter: 300 kr. + gebyr
Medbring selv borde, pavillon, stativer eller andet nødvendigt udstyr.
Opsætning kan påbegyndes fra kl. 9.00, og nedtagning må først ske efter kl. 14.00.
Husk at rydde pænt op og tage eventuelt affald med, når dagen er slut.
Vi glæder os til en dag fyldt med kunst, kreativitet og liv i bymidten!
You may also like the following events from Mit Allerød:
Also check out other
Arts events in Allerød.