Kom og løb eller gå og hjælp med at sprede juleglæde på bostedet Vokseværket i Gistrup.
Ingen kan hjælpe alle - men alle kan hjælpe lidt.
Vi samler derfor ind for at gøre julen lige lidt hyggeligere og afholder derfor et løb rundt om Gug med følgende distancer:
• Runde gå eller løb á 5,3 km
• ½ maratonløb (21,0975 km)
Halvmaraton afholdes efter gældende Klub 100 regler.
Starten går kl. 10.00 fra garagen på Ledavej 3, 9210 Aalborg SØ
Der er 40 pladser. Der løbes på eget ansvar og du er selv ansvarlig for at notere din tid.
Under løbet er der depot – vand, saft, frugt og sødt. Ellers medbringer du dit eget depot .
Efter løbet vil der være kaffe og lækker kage som er bagt af Vokseværket.
Det hele koster kr. 100, som går ubeskåret til Vokseværkets julehjælp.
Der er medalje til alle samt kaffe og kage efter løbet.
Beløbet indbetales på mobilepay 3556DL
HUSK at skrive ”½ maraton” eller ”Runde” i kommentarfeltet
Vi håber vi ses til en gå eller løbetur 😆
Mange hilsner Niels og Berit
Startliste:
1/2 MARATON
- Niels Møller Mortensen
- Berit Møller Mortensen
- Pernille Brandt B
- Morten Timmermann
- Michael Arentsen B
- Anne Kathrine Meiner B
RUNDER
- Brian Strunge Mortensen
- Rebecca Strunge Mortensen
- Helle Eiler B
- John Holm B
- Anne Zimmer (2 stk) B
**************************
Hvorfor hjælpe Vokseværket?
På vokseværket bor lige nu 15 børn og unge i alderen 4-17 år som også glæder sig til jul. Derfor går alle 100 kr. pr deltager ubegrænset til juleudflugter og julehygge som er med til at gøre julen magisk for børnene♥️ og så er vores svigersøn Brian ansat på Vokseværket, så det giver os en særlig tilknytning.