Aabenraa Ølfestival 2025: En hyldest til smag og fællesskab 🍻
Lørdag 08. november forvandles Arena Aabenraa til et paradis for øl-elskere, når den årlige Ølfestival løber af stablen fra kl. 12 – 18.
I hal 4 og 5 samles både danske og udenlandske bryggerier for at præsentere et imponerende udvalg af spændende øl. Her kan man gå på opdagelse i alt fra klassiske pilsnere til mørke stouts, frugtige sours og andre eksperimenterende specialbryg.
Vi får blandt andet besøg af Amager Bryghus, Ebeltoft Gårdbryggeri, Fantast Bryg, Olsens Bryghus, Bryg365, Thisted, Neighborhood brewing company, Baltic Brewery, Østerløgum Bryghus og Friskbryg. Glæd jer også til at smage øl fra hele verden præsenteret af vores lokale ølsteder: Malt & Grape og Smagen af ØL.
Det er dog ikke kun smagsløgene, der bliver forkælet. Festivalen byder på en varm atmosfære, hvor venner mødes, og nye bekendtskaber opstår over et glas velbrygget øl. Latter og livlige samtaler fylder luften, og får tiden til at flyve af sted. Skulle den lille sult melde sig i løbet af dagen, så er der åbent i festivalcaféen.
Med billetpriser på et fornuftigt niveau, kan både den nysgerrige førstegangsbesøgende og den erfarne ølkender nyde det gode øl uden at sprænge budgettet. I får også et flot smageglas med i pakken.
Billetter med rabat kan allerede nu købes i forsalg via doeaabenraa.nemtilmeld.dk
Aabenraa Ølfestival er mere end bare en begivenhed – det er en fejring af håndværk, kultur og fællesskab. Kom og smag på det gode øl. Højt skum 🍺