Fonden Det Nytter afholder en velgørende kunstauktion, hvor overskuddet går ubeskåret til sundhedsplejerskeklinikken Linda i hovedstaden Ouagadougou i Burkina Faso.
Klinikken arbejder med at bekæmpe underernæring og hjælper hvert år 4.000 børn.
Men uden bidrag lukker klinikken.
Vi håber, at overskuddet fra kunstauktionen kan betale driften i 2026.
Auktionen afholdes på Viborg Katedralskole
Gl. Skivevej 2 - 8800 Viborg
Søndag den 15. marts 2026 fra kl. 13.30 - 17.30
Selve auktionen er fra 15.30 - 17.30, men der er eftersyn fra kl. 13:30 til 15:30.
Vi vil opfordre alle til at komme og deltage i eftersynet, hvor der udover muligheden for at se alle kunstværkerne også vil være gode muligheder for netværk og hyggeligt samvær.
Vi vil løbende lægge indkomne værker ind på hjemmesiden, så man vil kunne se dem her. www.kunstdernytter.dk
Auktion afvikles under ledelse af biskop Henrik Stubkjær som auktionarius.
Der serveres bobler og petit fours og deltagelse koster kr 100,- pr. person.