Det Store Bigband Juleshow 2025
Nordkraft Big Band, Anna David, Bryan Rice og lokale kor
Glæd dig til en fortryllende aften med bigbandmusik, kor og sublime sangsolister! Julestemningen er i højsædet når Nordkraft Big Band igen kommer på besøg med deres traditionsrige juleshow. Med på scenen i år har de to af landets absolut bedste solister, Anna David og Bryan Rice, som både sammen og hver for sig vil fortolke nogle af de største juleklassikere. Ved koncerterne medvirker ligeledes lokale kor, som vil løfte julestemningen endnu højere i sammenspillet med bigbandet og solisterne.
Du kan forvente nogle af julens store musikalske klassikere, som vi alle kan synge med på, men også nyere julenumre fra de to sangsolister. Alt sammen pakket flot ind i nye skræddersyede musikalske arrangementer til netop denne lejlighed – der skal jo fyldes helt op med lækre gaver under juletræet…!
Medvirkende: Nordkraft Big Band, Anna David (vokal) og Bryan Rice (vokal), Nikolai Bøgelund (dirigent) og lokale kor.
Koncertlængde: ca. 2 x 45 min.
ANNA DAVID
Anna David er en Awardvindende og dobbelt platinsælgende dansk artist medinternationale rødder. Gennembrudshittet F**k Dig i 2005 blev startskuddet på en imponerende musikalsk karriere, hvor Anna David bliver ved med at overraske og udfolde sin enestående musikalitet.
Hun har ydermere optrådt i flere TV- og Awards shows, som Danish Music Awards, ZULU Awards, Dansk Melodi Grand Prix og meget mere. Anna deltog også i den første udsendelsesrække af Toppen af Poppen tilbage i 2011. Her viste det sig, at hun også er en fremragende fortolker af andres sange.
Kort og godt, Anna David er gennem musikalsk, en fantastisk artist og med hende er den bedste koncertoplevelse garantereret.
BRYAN RICE
I år kan Bryan Rice fejre sit 20-års jubilæum som en af landets helt store artister. I 2005 gik han nemlig direkte ind på førstepladsen på de danske hitlister med kæmpehittet “No Promises” – en af de mest ikoniske sange i dansk musikhistorie. Siden da er Bryan Rice blevet synonym med god, engelsksproget pop i international klasse, som klinger velkendt hos mange danskere og hans stærke vokal er en fast del af radiokanalernes repertoire. Succes i b.la. Belgien, Sydafrika, Asien osv. gør danske Bryan Rices fremtid på stjernehimlen mere og mere klar.
Bryan Rice har udgivet syv albums i eget navn, har deltaget som finalist i Dansk Melodi Grandprix, været nomineret til Årets Sanger ved Danish Zulu Awards og er ligeledes set i andre sammenhænge som fx. Helmig Teaterkoncerten “Stupid Man” på Bellevue Teatret, Ole Henriksen Symfoniorkester koncerten “I Love It – in concert” i Musikkens Hus i Aalborg, Grand Prix hyldest koncert turneen ‘Disco Tango’ og diverse TV programmer.
NORDKRAFT BIG BAND
Nordkraft Big Band er hele Danmarks nordjyske bigband, som gennem de seneste år har markeret sig som et meget aktive, visionært og seriøst ensemble indenfor rytmisk musik.
Nordkraft Big Band opstod i Aalborg i 2010 og har rødder i den europæiske og amerikanske bigbandtradition, men afsøger også formatets forskeligheder. Det 17 personer store bigband har udgivet flere plader af meget forskellig karakter og bliver bl.a. spillet på DR P8 Jazz.
Bigbandet har også gennem interessante samarbejder og projekter gjort sig internationalt anerkendte. Senest gennem samarbejdet med den amerikanske saxofonist og komponist Remy Le Boeuf, der er chefdirigent for bigbandet. Det seneste album i samarbejdet “Silent Course” får bla. stor ros fra de internationale musikanmeldere.
Derudover har bigbandet samarbejdet med bl.a. John Clayton (US), Bob Mintzer (US), Robben Ford (US), Sinne Eeg, Bobo Moreno, Margrete Grarup, Aalborg Symfoniorkester, Nikolaj Bentzon, Aviaja Lumholt, Veronica Mortensen, Jimmy Jørgensen, Zika (GL), Søren Sko, Dorthe Gerlach, Niels Jørgen Steen, Szhirley, Kaya Brüel, Allan Olsen, Birthe Kjær, Rasmus Bjerg og mange flere.
You may also like the following events from Spillestedet Thy:
Also check out other
Entertainment events in Thisted,
Music events in Thisted,
Concerts in Thisted.