Oplev TABLOID bestående af fem af landets fremmeste musikere fra pop- og jazzscenen. Genren er 80'er-funk- og fusionsjazz-inspireret med elementer fra country til J-pop. Tabloids tredje album, Hot Gossip, viser dem fra deres mest snappy og eventyrlystne side. Deres bredtfavnende talent og spilleglæde er ikke til at tage fejl af.
Tabloids fælles cv er et af de mest respektaftvingende for nogen dansk gruppe og består af Jadas musikalske højre hånd, Malthe Rostrup, den ene halvdel af Bremer/McCoy, Jonathan Bremer, den nye jazzgenerations mest renommerede saxofonist, Oilly Wallace, trommeslageren fra blandt andre Nik & Jay og Alex Vargas, Felix Ewert, samt guitarist, komponist og initiativtager Johannes Wamberg, som også spiller med navne som Coco O. Og Emma Sehested Høeg.
Så, mine damer og herrer: KOM og oplev legelystent, talentfuldt og dansabelt spil, når Tabloid gør deres næstsidste stop på deres omfattende forårsturné lige her i Hvalsø Kulturhus. Heldige os!
Stående koncert. Særskilt ungdomspris. Dørene åbner en time før.