VIL DU TÆTTERE PÅ NATUREN OG DIN NABO?
Vil du væk fra byen, men ikke alt for langt? Vil du bo moderne og bæredygtigt? Vil du være selvforsynende på energi? Vil du være en del af fremtidens landsby?
PÅ LANDET KUN 36 MIN I TOG FRA KBH
Hyllegård Høje ligger i udkanten af stationsbyen Hvalsø i naturskønne omgivelser, 45 min. i bil fra Kbh og 1200 m. fra Hvalsø station, indkøb og skole.
Hyllegård Høje er vores bud på fremtidens landsby, som vil bestå af 6 selvstændige bofællesskaber, et permakultur-landbrug og et energifællesskab, der gør beboerne delvist selvforsynende på mad og energi. Hvert bofællesskab vil have sit eget fælleshus samt adgang til et 11 hektar grønt område indeholdende fx landbrug, skovhaver, permakultur, nyttehaver, rekreative områder, lokaler til alverdens hobbyer og fællesskaber - eller hvad vi i fællesskab bliver enige om!
RUNDVISNING
Kom til rundvisning, hvor du kan se det første bofællesskab, Sjællandsk Muld, og høre om mulighederne for at indgå i et af de fem fremtidige bofælleskaber. På rundvisningen vil du møde folk, som allerede bor Hyllegård Høje og som vil fortælle om projektet, visionen og processen. Du vil møde andre interesserede. Måske møder du andre som har de samme drømme som dig.
TILMELDING
Tilmelding sker til
YmlyZ2l0dGUgfCBoeWxsZWdhYXJkdWR2aWtsaW5nICEgZGs=
INTERESSELISTE
Tryk på linket herunder hvis du ønsker at skrive dig op på en interesseliste for enten lejebolig, ejerbolig eller andelsbolig.
https://aqyduonwrjo.typeform.com/to/KT0oL0Y7
PRAKTISK
Vi mødes i fælleshuset, som har adressen Hyllegård Høje 2, 4330 Hvalsø. På visse GPSer er adressen stadig Åsen 5, 4330 Hvalsø, så tjek lige efter.
Kommer du i bil, er det nemmest at parkere ved Bevægelseshuset Siala, Mulden 50, 4330 Hvalsø. Kommer du med toget, kan turen klares til fods på 10-15 minutter.
En repræsentant fra Hyllegaard Udvikling ApS vil vise jer rundt i området.
Efter rundvisningen vil medlemmer fra bofællesskabsforeningen Skovhaven invitere til en kort præsentation af deres projekt og vision for et kommende bofællesskab i Hyllegaard Høje.
Vi glæder os til at møde jer og høre om jeres drømme for et bofællesskab.
📷: EFFEKT