Svampe er ikke bare noget, der vokser på skovbunden. De er helt centrale for livet på Jorden – fra klima, mad og sundhed til materialer og biodiversitet. I dette foredrag tager Lene Lange dig med ind i svamperigets fascinerende univers og viser, hvordan disse ofte oversete organismer kan være nøglen til en mere bæredygtig fremtid.
Med udgangspunkt i den nyeste viden og sin mangeårige forskning fortæller Lene Lange om, hvad svampe egentlig er, hvordan de fungerer i naturens kredsløb, og hvilken afgørende rolle de spiller i nedbrydning, symbiose og opbygning af økosystemer.
Hun forklarer også, hvordan vi kan bruge svampe til at løse nogle af de største udfordringer i vores tid – fra at sikre mad til en voksende global befolkning til at udvikle biobaserede løsninger i stedet for fossile materialer.
Foredraget dækker blandt andet:
🌟 Hvordan svampe er med til at rense jord og vand, øge biodiversitet og omdanne affald til værdifulde ressourcer.
🌟 Svampenes potentiale som biobaserede alternativer til fossilbaserede materialer – fx i batterier, læder, fødevarer og byggematerialer.
🌟 Svampe som kilde til sundere mad med høj umami-smag og som en del af løsningen på klimakrisen.
🌟 Den helt særlige betydning svampe har i naturens kredsløb og for økosystemets balance.
Om foredragsholderen
Lene Lange er ph.d., dr.scient.pol. og en af verdens ledende eksperter i mykologi, med mere end 20 års erfaring fra forskning, undervisning og erhvervsliv.
Hun har været professor ved flere danske universiteter, herunder Københavns Universitet, Aalborg Universitet og DTU, og har tidligere arbejdet i Novo Nordisk og Novozymes/Novonesis.
I 2018 grundlagde hun virksomheden LL BioEconomy, hvor hun rådgiver både den danske regering og EU-kommissionen om bioøkonomiske og svampebaserede løsninger inden for klima, biodiversitet og sundhed.
Hun er desuden forfatter til bogen Suveræne svampe – sådan kan de redde verden, der præsenterer svampenes potentiale for et bredt publikum.
Dette arrangement er en del af Mørket 2026. Følg med året igennem, når vi udforsker mørket i videnskaben, kulturen, kunsten – og alt derimellem.
🌟 Program 🌟
Kl. 18.30 – Caféen åbner
Start aftenen i vores smukke kikkerttårn med en kop kaffe, et stykke kage eller et glas vin og nyd udsigten.
Kl. 19.30 – Foredrag
Bliv inspireret og klogere under aftenens foredrag.
Kl. 20.30 – Butikken åbner
Gå på opdagelse i vores charmerende museumsbutik og find unikke skatte og bøger.
Tak for i dag – vi glæder os til at se dig igen!
I samarbejde med Tølløse Folkeuniversitet inviterer Brorfelde Astronomiske Vennekreds til observationer fra kuplerne, hvis vejret tillader det.
You may also like the following events from Observatoriet - en naturvild sciencepark: