Nordvestjysk Autogalleri inviterer til en forrygende aften når Henriette Thiim kommer til Struer og deler sit eventyr.
Tid: 19-21.30
Sted: Industrivej 10, 7600 Struer
Vært: Nordvestjysk Autogalleri
Billet: 125,-
Køb billet ved at sende beløb og navn til MobilePay kode: 3021HR
Om foredraget:
Tre år gennem Afrika og Mellemøsten
I 2020 tog Henriette Thiim orlov fra sit karrierejob og drog afsted på motorcykel til Afrika. Eventyret skulle have varet 1 år, men der gik 3 år, inden hendes fordæk igen ramte dansk jord og da havde hun kørt 100.000 km gennem 45 lande i Europa, Afrika og Mellemøsten.
Det er der kommet et vildt foredrag ud af. Henriette fortæller hvordan hun sad fast i Marokko i seks måneder pga. Corona, hvordan hun rejste igennem Afrika igennem lande som Angola, et land de fleste undgår, hvordan hun blev syg af Malaria i Tanzania og hvordan uroligheder i Østafrika tvang ruten fra Afrika til den Arabiske halvø, hvor hun krydsede Saudi Arabien og kørte gennem Irak med militæreskorte i sommerheden på vej hjem mod Europa.
Henriette fortæller ikke bare om rejsen men også om at turde tage beslutningen om at forlade et karrierejob og en tryg hverdag herhjemme, det at være alene og møde det ukendte og håndtere frygten for lydene udenfor teltet om natten, at overnatte i en Irakisk militærlejr midt i den syriske ørken og det at rejse alene som kvinde gennem lande, som meget få besøger og da slet ikke solo på motorcykel.
Det har andre sagt om Henriette’s foredrag:
Frede Holm Dahl, Rødekro
”Et virkeligt spændende og smukt foredrag, der rørte mig inderst inde. Jeg kørte hjem en smule forandret.”
Malene Salholt, Blåbjerg
Virkelig spændende foredrag i aftes i Blåbjerg. Fortalt levende og tryllebandt os alle - fantastiske smukke billeder og filmklip. Sikke en utrolig rejse!
Morten Hilde, Skive
”Nok det bedste rejseforedrag jeg har været til!”
Jelena Seidel, Farum
”Det var som om, hun åbnede sit hjerte og delte øjeblikke af tvivl, styrke og glæde, der fulgte med denne bemærkelsesværdige rejse.”