Slagelse har en større rolle i danmarkshistorien end hvad der er almindelig kendt. Byen er grundlagt i vikingetiden og derfor blandt de ældste byer i Danmark.
Kom med på en spændende byvandring, hvor vi skal høre om vikingetiden og middelalderen i Slagelse – vi stopper på særlige historiske steder.
I vikingetiden producerede engelske mønteksperter nogle af Danmarks første mønter for Kong Knud den Store i kongsgården i Bredegade. En af dem med en europæisk rekord.
I Slagelse byggede man også en af de første bygninger af sten i Danmark, nemlig den første Sct. Mikkels kirke i begyndelsen af middelalderen.
Der skete også historiske begivenheder med stor betydning i Slagelse. I 1376 indkaldte Dronning Margrete 1. til et rigsmøde i byen, hvor hendes 6-årige søn, Oluf II, blev valgt som konge. En begivenhed som har en indviklet sammenhæng med danmarkshistoriens største guldskat, Slagelseskatten.
Guiden er vores egen middelalderarkæolog Martin Pavón, som tager jer med en tur rundt i byen, imens han fortæller og svarer på spørgsmål.
Byvandringen er desværre ikke velegnet for gangbesværede.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.
Pris: 90 kr.
Mødested: Foran Slagelse Biblioteks hovedindgang i Stenstuegade 14, 4200 Slagelse
You may also like the following events from Slagelse Museum - en del af Museum Vestsjælland: