GRATIS JUBILÆUMSKONCERT MED SKIVE SYMFONIORKESTER
📅Søndag den 1. marts kl. 15.00
📍 KulturCenter Skive
💰Gratis entré – bare mød op
Skive fejrer 700-års købstadsjubilæum med en fantastisk koncert, hvor mere end 200 optrædende musikere og korsangere går på scenen i KulturCenter Skive - i form af kæmpeorkesteret ’Skive Symfoniorkester’.
Der bliver masser af skønne melodier, du kan genkende: filmmusik, klassiske stykker af store komponister, velkendte viser og ikke mindst ’Hymne til Skive-egnen’, som Anja Brejner Højgaard har skrevet i forbindelse med Skives 700-års købstadsjubilæum.
Den store koncert bliver til glæde for alle, der har lyst til at få en musikalsk oplevelse som en del af jubilæumsfejringen.
Skive Musikskole står bag den store koncert – med en af skolens lærere, Stine Vestergaard, som tovholder og dirigent.
Skive Symfoniorkester er sammensat til denne særlige lejlighed, og alle medvirkende har tilknytning til Skiveegnen.
Jubilæumskoncerten er muliggjort med støtte fra Spar Vest Fonden til fejringen af Skives 700-års købstadsjubilæum.
Also check out other Concerts in Skive.