NØJ hvor har vi glædet os til at dele vores nyeste initiativ - korsang og fællesspisning!
Vi har inviteret kordirigenternes kordirigent, Line Groth på besøg til en aften med fællessang, når vi laver et stort kor - bare for en aften.
Konceptet er enkelt: vi mødes kl. 17.30, og får lagt en god bund med en omgang fællesspisning (pizza og andre gode sager, selvfølgelig).
Kl. 19.00 stiller vi op til kor, hvor Line Groth i løbet af de næste to timer lærer os dagens korarrangement – som er skrevet til formålet og niveauet. Repertoiret er et af tidens store pophits – ofte af danske kunstnere.
Ca. midtvejs er der en pause, hvor man kan få lidt at drikke. Efter pausen synges en anden sang (et kendt pophit) – som fællessang – lige for at rense ørerne.
Til slut afsluttes aftenen med koncert for os selv (det bedste publikum).
Alle kan være med – uanset om du er trænet sanger eller mest synger i badet :-)
Tag din bedste ven/nabo/kollega/søster/onkel/mormor og alt derimellem med til en hyggelig sangaften i suverænt selskab.
Billet til arrangementet koster 175,- og inkluderer både korsang og fællesspisning.
Se eventuelt de her videoer fra Line Groth's andre (og lidt større) korarrangementer lige her:
You may also like the following events from Slice of Life - Løkken:
Also check out other
Concerts in Saltum.