THE ELEMETNS OF ROT TOUR
SIAMESE
Siamese er en af Danmarks hotteste danske navne uden for landets grænser, med eksplosiv vækst siden deres gennembrudsalbum ELEMENTS. De har høstet ros fra Kerrang!, Rock Sound og Metal Hammer og har fået centrale placeringer på Spotifys største rock-playlister. Bandet har rundet over 100 millioner streams på verdensplan. Efter næsten udsolgte headliner-turnéer i EU/UK i 2023 og 2025 beviser Siamese, at de er en definerende kraft inden for moderne post-hardcore.
CABAL
I en sydende og boblende gryde af black metal, deathcore og industrial brygger de danske tempospecialister fra CABAL en glohed musikalsk eliksir, der gentænker metallens konventioner og ætser lytterens forestillinger om genrer.
CABAL udsendte i 2016 deres debut-EP, Purge, der med sin atmosfæriske og kunstneriske dybde tog livtag med lytteren og varslede ankomsten af en ny æra for den danske metalscene.
To gange skulle planeten rundt om solen før deres anmelderroste debutalbum, Mark of Rot, fra 2018 blev løftet fra mørkets dyb og for alvor cementerede bandet som et internationalt navn. Med pladen som det primære lydmæssige bagtæppe gik dødskvintteten ombord i deres deathcore-stridsvogn og drog på turné i Europa, Japan og Nordamerika.
Sidenhen er to tonstunge plader blevet udgivet: Drag Me Down fra 2020 og Magno Interitus fra 2022, og nu glider fingrene igen brandvarme op og ned ad guitarhalsen, da CABAL er udgivelsesaktuelle med albummet, Everything Rots.
GAFFA har døbt, Everything Rots, som bandets mest ?helstøbte og kompromisløse udgivelse til dato?, og i anmeldelsen hylder mediet bandet for deres særegne og genrevridende lydunivers med linjer som:
“Cabal har i årevis flirtet med elektronisk mørke og metalliske synthflader, og på deres fjerde album rammer de det helt rette blandingsforhold mellem breakdowns så tunge, at jorden slår revner, og industrial-lag og isnende synths, der sender lytteren direkte ud i galaksens mørkeste afkroge”.
______________
Fredag d. 24. spril 2025.
Dørene åbner kl. 19:00.
Koncerten starter kl. 20:00.
Forsalg: 250 kr.
Dørsalg: 285 kr.
Billetter på gimle.dk
Koncerten er stående i Tanken
You may also like the following events from Gimle: