Søndag d. 29. juni kl. 13 inviteres I alle til årets karaokeevent! 🌞
Camp Skov og Bæstet gentager succesen og afholder IGEN IGEN en vaskeægte støttekoncert for Verdens Skove! Vi skal feste, synge og bruge vores penge (nogenlunde) fornuftigt.
Konceptet er meget simpelt: Swipe 30kr på mobilepay, få et lækkert shot, grib mikrofonen og syng lige den sang, du har lyst til, på ægte karaoke-manér 💝🎉🍀🪩
I var både vilde med at SHOTTE OG SYNGE i 2022, 2023 og 2024, og vi slog igen igen rekord for indsamlingen og kunne sidste år sende 3300kr direkte afsted til verdenskove.org!!! WOW 💰💰💰
Dine 30kr går nemlig til verdensskove.org, som er en klasse organisation, der sikrer, at skovenes ressourcer bliver forvaltet socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarligt til gavn og glæde for livet på jorden – DET kan vi li’! De har konkrete projekter og lokale indsatser i Mellem- og Sydamerika, Afrika og Danmark. Her er deres fem mærkesager:
Skove: Over 80 procent af de landlevende arter lever i skovene. Det gælder især de tropiske regnskove, som myldrer af liv 🌳
Biodiversitet: Biodiversitet er diversiteten af arter i et givent område. Den vil tage millioner af år at genskabe, hvis den forsvinder 🪲
Klima: Ændringer i klimaet påvirker alle arter på kloden. Hverken planter, mennesker, svampe, insekter eller dyr går fri 🐢
Oprindelige folk: Oprindelige folk er dem, der er bedst til at passe på verdens skove 💚
Politik: Naturen og skovene skal være en politisk prioritering både globalt, i EU og i Danmark ♻️
Det er fandme i orden!!!!
I retur for de 30kr får du ikke kun en fantastisk mulighed for at optræde på Roskilde Festival, du får også et lækkert shot til at slukke for tørsten. Så nu er det tid til at lægge hjernen i blød – hvilken sang, skal du performe? Skal du have baggrundsdansere med? Hvilket outfit skal du have på?
KOM OG HYG, hiv alle dine venner med, vi glæder os til SHOT SANG SKOV!!
Kys og kram fra jeres skovfeer fra Camp Skov og jeres gode venner fra Bæstet
Also check out other Festivals in Roskilde, Music events in Roskilde.