Sommeraftener på græsset i Byparken i Roskilde med tidens nok bedste livemusik er en lokal tradition på tværs af generationer. I år bliver ingen undtagelse, når Gimle og Roskilde Kommune præsenterer gratiskoncerter under åben himmel.
PETER SOMMER
Med et nyt album under armen fortsætter Peter Sommer sit dansksprogede strejftog ned i den europæiske sangskat og gør stop i sommerlandet med et nyt grand ensemble af nye og gode gamle musikalske rejsekammerater.
For første gang i flere år kan man som publikum opleve nye sange, der letter på hatten til franske og belgiske ikoner som Serge Gainsbourg og Jacques Brel. De første singler ’Broerne I Paris’ og ’Svanejagten’, blev taget godt imod af både fans og kritikere, og det fulde album modtog roser fra blandt andet Information:
”Det er menneskets selvdestruktion og afmægtige passivitet, som Peter Sommer hudfletter på sit offensivt fremragende, nye, skarpt politiske album”.
Udover en kuffert fyldt med nye sange, er de allerstørste hits fra Peter Sommers 20 år lange solokarriere også at finde på setlisten – alt sammen opført af et inferno af et rockband i et ekstravagant sceneshow oplyst af drømme, melankoli og tvivl – med tekster solidt rodfæstet i den danske virkelighed anno 2025.
Med Peter Sommer i front kan man lade sig omfavne, udfordre og byde op til dans af det til lejligheden skræddersyede ensemble.
”…Som besynger af hverdagens kærlighed, hvor både rusen og rutinen skal tilgodeses, er Peter Sommer i en klasse for sig.”
Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️
”Peter Sommer … synes at stå stærkere på scenen end nogensinde før … Det var storslået fra det øjeblik, han åbnede munden.”
Jyllands-Posten ⭐⭐⭐⭐⭐
SELINA GIN
Selina Gin startede sin solokarriere i november 2019 med sit liveband The Iconics i intet mindre end Royal Arena som support for The National og i maj 2020. I 2021 påbegyndte Selina Gin for alvor den stærkt imødesete solokarriere. Hun blev nomineret til en Steppeulv for Årets Vokalist, to koncerter på Loppen i København blev hurtigt udsolgt, førstesinglen ‘Deep Blue’ røg i rotation på P6 Beat og hendes optræden på SPOT samme år høstede 5-stjernede anmeldelser.
I tæt samarbejde med Søren Buhl Lassen (Blaue Blume, Guldimund, Brimheim mfl.) lavede Selina sit debutalbum ‘Patiently Waving’, som udkom i september 2022. Albummet blev mødt med en lang række anmelderroser, heriblandt fra Information og Politiken, og 5 stjerner i Jyllands-Posten, GAFFA og Soundvenue. Radioen tog også særdeles godt imod ‘Patiently Waving’. Singlerne ‘Young & Alive’, ‘Cause We Had It All’ og ‘Good Cry’ røg alle i rotation på P6 Beat, ligesom albummet var Ugens Album på P4 i uge 41.
Et album, der viser mange facetter af Selina Gins format som vokalist, sangskriver, producer og kunstner.
Friheden i det musikalske udtryk har fået ekstra energi efter Selina er flyttet på landet og har fået barn. Perspektivet er større og afstanden fra storbyen har skabt en ligeså mental som fysisk afstand fra forventninger og tendenser.
Med sine nye sange, fra det kommende sophomore album, har Selina brugt sit nye ståsted til at skrive electro-popsange med en lige så følsom eftertænksomhed som på debuten – men med andre inspirationskilder, der skinner igennem i et mere legende udtryk med en afvæbnende, skarp vekselvirkning mellem alvor og humor. De første singler Hey Gatekeeper <3 og Hurts Like a Mother røg direkte i A-rotation på DR P6
Udover sit virke som solist har Selina siden debutalbummet Patiently Waving, har hun skrevet titelmelodi til den populære podcast Flyvende Tallerken, turneret og indspillet med Peter Sommer, skrevet musik til musicalen Nordkraft på Aalborg Teater, samt musikken til Stine Pilgaards forestilling Hvorfor laver vi ikke et band? på Nørrebros Teater.
_______________
Tirsdag den 29. juli 2025 kl. 19:30.
Koncerterne er med fri entré i Byparken, Roskilde.
Byparkskoncerterne er præsenteret af Gimle og Roskilde Kommune.
You may also like the following events from Gimle:
Also check out other
Music events in Roskilde,
Entertainment events in Roskilde,
Nonprofit events in Roskilde.