Vi er stolte af at kunne præsentere et dansk folkmetal band i verdensklasse:
SVARTSOT
Dato: Lørdag d.17/1-2026
Sted: Rasch Pakhuz, Rønne
Dørene åbner kl.19.00
Svartsot har netop udgivet nyt album "Peregrinus" d. 5. september i år på Mighty Music. De danske folkmetal-veteraner fejrer i år 20-års jubilæum.
Dannet i 2005 står Svartsot som de første og originale repræsentanter for folkmetal-genren i Danmark.
Mødet mellem folk-og middelaldermusikkens fængende melodier og dødsmetallens råenergi, kombineret med de growlede tekster om Danmarks væld af folkesagn og historie giver bandet sin unikke stil.
Med 5 albums i kataloget, herunder 3 på Napalm Records, har bandet i karrieren turneret med flertallet af de allerstørste navne inden for folkmetal-genren og gæstet store nationale og internationale festivaler som Copenhell, Roskilde Festival, Wacken Open Air, Graspop og 70000 Tons of Metal.
Support: GROMMT
Ud af den bornholmske undergrund, angribende med aggressive riffs og kolde, mørke atmosfæriske temaer, rammer Grommt publikum med distinkt old school death metal.
Grommt blev dannet i 2023 og senere etableret med komplet line up i 2024. Den musikalske inspiration er den thrash-baserede old school death metal-stil fra start 90’erne med et tilsat element af Grommt.
Debutalbummet “Aphotic” blev udgivet i 2025 og blev indspillet live for at opnå en rå autentisk lyd. Bandet spillede i 2025 flere koncerter i Rønne, Roskilde og København, hvilket dog kun var begyndelsen og Grommt ser frem til at flå scenen i Raschs Pakhus i stykker igen med numre fra Aphotic samt nye numre til det kommende album.
Mørke skyer samler sig til en storm – det bliver grumt – det bliver Grommt!
Hell yeah!
Køb billet:
https://musikhuzet.dk/kalender/svartsot/
Also check out other Festivals in Roenne, Music events in Roenne, Entertainment events in Roenne.