27. december inviterer HSB Walk&Run til Nissemotion – en hyggelig tur for hele familien!
Der vil være tre ruter på henholdsvis 3 km, 5 km og 8–9 km, som man kan gå eller løbe.
Vi starter og slutter ved Metheasvej 11, v. Hvide Sande Bryghus, hvor der også er tid til hygge – og ikke mindst en god grillpølse! 🌭
Ruterne offentliggøres et par dage før, når vi har set, hvordan vejret arter sig – men vi satser på, at de fører dig ud til havet og molen, så du måske får lidt sand i skoene.
Vi lægger ruterne, så du aldrig går eller løber helt alene – du vil møde de andre deltagere undervejs.
🎟 Arrangementet er gratis!
Tilmeld dig her på Facebook (Skriv blot i kommentarfeltet), eller kig forbi Bryghuset eller Omhu i deres åbningstid, hvis du foretrækker manuel tilmelding.
Alle tilmeldte er garanteret en velgrillet specialpølse med brød – men vi har selvfølgelig sørget for lidt ekstra til de spontane motionister.
☕ Der kan købes friskbrygget øl, vand, varm kakao og kaffe på stedet.
🎁 Der er præmie til bedste nisseudklædning – så find din mest julede løbekreation frem!
Vi glæder os til at se dig til en festlig og afslappet juletur i Hvide Sande! 🎄👟
You may also like the following events from Hvide Sande Bryghus: