Lørdag den 19. september omdanner vi teltet til et brunt værtshus.
Her holder vi nemlig vores "Bodega Lørdag". Den rød-hvide dug er fremme. Raflebægrene er på bordet og øllerne er kolde. Så frem med lædervesten og guldkæderne, for nu skal der festes.
Vi starter med vores fælles frokost, da der naturligvis skal være smørrebrød med til sådan et arrangement og mon ikke Skinkekutteren vil kunne diske op med en pølse eller to til natmad.
Ingen fest uden husorkesteret "Tommy Seemand Band" og så skal vi have kåret Hvidovres Karaoke Stjerne og meget andet... Det bliver et brag af en fest!
Der er begrænset plads og der skal købes billet til arrangementet.
Vi glæder os til igen at skulle tilbringe en lørdag i det brune ølunivers sammen....