I 2026 byder Landsbyen på en helt særlig aften, hvor publikum får mulighed for at opleve to koncerter på samme dag med to af landets mest elskede sangskrivere: Rasmus Walter og Poul Krebs. Det bliver en aften fyldt med historier, stemninger og sange, der har sat dybe spor hos generationer af danske lyttere – hver koncert med sit eget udtryk og sin egen stemning.
Rasmus Walter
Rasmus Walter har gennem de seneste 20 år markeret sig som en af de mest nærværende og melodiske stemmer i dansk musik.
Han står bag en række markante hits som Endeløst, Verden I Stå, Dybt Vand, Nyt Lys, Knust Glas og På En Dag Som I dag. I 2022 markerede han 20 år på den danske musikscene med en landsdækkende jubilæumstour, der rundede af i Falkoner Salen.
Hans solokarriere udsprang af en periode, hvor han på opfordring fra tvillingebroren Anders Walter indspillede sine første dansksprogede sange. Gennembruddet kom med Dybt Vand, hvor publikums reaktioner gjorde det klart, at det var en vej, der skulle følges. I Landsbyen kan publikum glæde sig til en koncert med både nye numre og de stærke sange, der har gjort ham til en fast stemme i dansk musik.
Poul Krebs
Når Poul Krebs i 2026 fylder 70 år, markerer han det med en historisk turné på 70 koncerter fordelt over hele Danmark. Det bliver en rejse fra de største koncertsale til de mindste forsamlingshuse og videre gennem sommerens festivaler. Krebs vender tilbage til Landsbyen med sit band, der består af nogle af de mest markante musikere fra hans lange karriere.
I 2025 udkom albummet Fuldtidsforhåbninger, som samler en række musikalske gæster på tværs af generationer, blandt andre Hanne Boel, Lucky Lo, Tina Dickow, Helgi Jónsson, Annika Aakjær og Jonas Dissing. På scenen ledsages han af en stærk besætning bestående af Peter Dombernowsky, Casper Simonsen, Troels Skjærbæk, Palle Hjorth, Lars Skjærbæk og Andreas Käehne.
Turnéen og koncerterne afspejler Krebs’ fokus på musik som et samlingspunkt. Publikum kan forvente en koncert fyldt med nærvær, energi og et bagkatalog, der spænder over flere årtier.
Siddepladser på tribunen – nyt i 2026
Som noget helt nyt kan du i 2026 tilkøbe siddepladser på tribunen i Landsbyen. Tribunen giver et rigtig godt overblik over scenen og er en komfortabel løsning for dig, der ønsker en fast plads under koncerten.
Antallet af siddepladser er begrænset, så vi anbefaler at sikre sig billet i god tid.
Program (tiderne er vejledende, med forbehold for ændringer)
Kl. 18.30: Porten til koncertområdet åbner
Kl. 20.00: Musikken starter
You may also like the following events from Landsbyen Odense:
Also check out other
Concerts in Odense,
Music events in Odense,
Entertainment events in Odense.